Indrømmelse #3

Okay.. Jeg er en nørd.. En geek.

I hvert fald sær.

Jeg elsker Calvin and Hobbes.

Med andre ord, jeg er ”Steen og Stoffer” fan.

Når man tillige er begavet med en søn som Gårdmand Bjørn, falder tanken ret ofte på Steen. Og jeg er ganske overbevist om at Bill Watterson må have kendt ham i et tidligere liv.

Det er umuligt at Bill ikke er blevet inspireret, på et eller andet plan, af min yngste søn.

Det er så hvad det er.

Noget andet er, at have læst tegneserierne så meget – i så mange år – at man kan dem udenad. Jeg har ikke engang taget dem med på Æblebakken, for jeg kan dem udenad.

Faktisk er der rigtigt mange tildragelser i min hverdag, som med held kan beskrives med et Steen og Stoffer citat. Og som jeg uden blusel, i tide og utide – nok mest det sidste – delagtiggør mine omgivelser i.

Desværre har denne tilbøjelighed en ulempe: det virker stærkt forvirrende på folk, at jeg pludselig udbryder sætninger som – for dem – ikke giver nogen mening overhovedet. Og samtidigt sidder jeg og fniser fjollet for mig selv.

Det virker sært, det vil jeg godt medgive jer – men det er bare så morsomt.. Jeg er bare en misforstået stakkel. Men det nytter heller ikke noget at jeg siger: ”Min iste er en fiasko” hver gang man rækker mig et glas med isklumper i.

Jeg kan heller ikke bare remse alle de morsomme citater op her – for de vil kun være morsomme for mennesker som allerede har læst, og kunnet lide ”Steen & Stoffer”. Resten vil bare ryste på hovedet og lave himmelvendte øjne.

Men til folk som ikke kender Steen & Stoffer, vil jeg anbefale at give sig i kast med et album eller tre, og grine lidt af den skæve filosofi – og håbe på at jeg måske ikke virker så sær, hvis vi engang render ind i hinanden!