Heste opdræt.. Læseheste

4 sep

Så længe jeg kan huske har jeg elsket at læse. Intet bedre end at slutte sin dag, med et par sider i en bog. Jeg boede som barn ved siden af et fantastisk godt børnebibliotek, og jeg slæbte bøger frem og tilbage mellem biblioteket og mit værelse.

Jeg fik læst højt af både min mor og mine bedsteforældre, fik bøger til jul og fødselsdag, og var vant til at folk havde gang i bøger.

Så en af mine største ambitioner i forhold til mine egne børn, var at de skulle lære kærlighed til bøger. Og i dag tror jeg at jeg kan sige missionen fuldført.

Det har taget sin tid. Divaen blev omplantet fra Frankrig til Danmark som 8årig – og havde lidt svært ved at lære at læse dansk. Det blev aldrig sjovt for hende at læse, selvom hun gerne ville. Det blev bedre efterhånden og nu læser hun glad og gerne.

Zorronaldo gad ikke – hvis ikke det var et Anders And blad eller noget om fodbold gad han slet ikke.

Prinsesse Lyserød derimod læste – og læser – alt hvad hun kommer i nærheden af – og har slugt Piger på sporet, Græskarbanden, Cornelius Krudt osv. Hun gad dog ikke tøseromaner, med forvoksede preteens der talte om ting, hun var alt for lille til at forstå.

Og så var der Gårdmand Bjørn. Han kunne ikke finde ud af at læse. Som I ved fik han ikke den hjælp HAN havde brug for – og længe troede jeg simpelthen at han var ordblind. Efter en lang kamp med hans klasselærer i Danmark, fik jeg ham endelig testet. Han var så ikke ordblind men holdningen var stadigvæk bare – det kommer nok – i stedet for at gøre noget.

Det kom bare ikke – og det er altså ikke i orden at man slutter 2.kl. uden at kunne læse – at man hver eneste dag sidder og føler sig dum.

– efter 4 måneder i Frankrig kunne han både læse på dansk og fransk, ikke så hurtigt, men læse kunne han. Han fik nemlig et program til som passede til det han kunne – samt RO mens han skulle koncentrere sig.

Og før sommerferien, spurgte jeg deres franske lærere hvordan jeg bedst kunne forberede firkløveret til endnu et skoleår på fransk og deres enslydende svar var: læse, læse, læse.

Jeg købte mange, som i rigtigt mange, bøger til de 3 store. Og ud af den stak kunne de vælge på kryds og tværs.

Zorronaldo skulle dog have vredet armen lidt om på ryggen, og for ikke at gøre det alt for surt, fik vi snakket om hvad der kunne give ham mere lyst til at læse.

Vi fandt frem til at han ikke kan lide at starte på bøger – men når han er inde i den synes han det er okay. Og endelig lykkedes det mig også at finde en serie bøger, hvor han af sig selv tager et kapitel til fordi han lige må vide hvad der sker!

Og det er Alex Rider serien – skrevet af Anthony Horowitz. Så drenge på 14 som ikke gider læse – kunne evt. blive fanget af disse bøger! Bare så I ved det!

Til Divaen fandt jeg jo No et moi takket være AB – og har købt et par stykker mere af samme forfatter, for at se om det er ligeså godt. Og det var det!

Prinsessen læser bare. Alt hvad der er!

Men Gårdmanden.. Han har – selvom han nu kunne læse – og var holdt op med at føle sig dum – aldrig rigtigt læst af sig selv – og hvis han skulle læse, skulle jeg gerne sidde ved siden af for at hjælpe med et svært ord.

Men den bogliste, hans lærer lavede til ham – var genial! Bøger som interesserede HAM, om motorcykler, dinosaurusser og den slags! Og han har fået blod på tanden. Læste ikke af sig selv – men det var ikke en kamp at lokke ham til 15 minutter med en bog.

Lige til i aftes.. Jeg kom op for at sige godnat.. Og der sad han og læste i en bog om dinosaurer. Og jeg satte mig ned og så læste han simpelthen højt for mig!

Det lyder nok ikke af noget for jer – men ligesom resten af hans skolestart gør det mig usigelig glad!

En anelse tvang, og meget upædagogisk vriden armen om på ryggen, et utal af bøger for at finde den genre de kan lide, og så lige pludselig var den der!!

2 læseføl og 2 læseheste. Fantastisk!!

Kong Mor er glad.

Okay – vi skal jo ikke overdrive – jeg har stadig mit ”jeg-er-sur”-skilt i nærheden – for alle eventualiteters skyld.

20 kommentarer til “Heste opdræt.. Læseheste”

  1. Marianne 4. september 2011 hos 07:39 #

    Det lyder godt, at det er lykkedes dig at give den vigtige læseglæde videre til dine børn – slid og vedholdenhed lønner sig 🙂

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 15:31 #

      Tvang virker også ret godt 🙂

  2. Inge 4. september 2011 hos 08:11 #

    Skønt skønt skønt.. jeg er også en vel opdrættet læsehest af 1. karat.. Kan slet ikke forestille mig et liv uden bøger. Det er en supergod indsats du har gjort for dine unger.. 🙂
    Hav en dejlig søndag med kage og bøger..

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 15:32 #

      Kage ja – men ingen bøger indtil videre!!
      God søndag til dig også

  3. Ellen 4. september 2011 hos 09:02 #

    Hatten af for din vedholdenhed – det ville være helt forkert at kalde det stædighed 🙂
    Det er samtidig et godt bevis på, at man selv må tage fat – det hjælper ikke at overlade det hele til skolen og mene, at det udelukkende er dens ansvar at undervise og opdrage vores poder. Men lige at finde det, der tricker, kan godt være vanskeligt. Hvor er det godt, at det lykkedes for dig.
    Min mor lærte mig at læse et par år inden jeg kom i skole – mine forældre havde slet ikke tid til at læse alt det højt for mig, som jeg gerne ville have læst op. Så var det i det lange løb meget nemmere at lære mig at læse 🙂

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 17:49 #

      Åh jo jeg er stædig!! 😉
      Og nej – det er bestemt ikke skolens ansvar at opdrage mine børn – det er vores eget.
      De skal derimod undervise – og skabe de bedste rammer for at hvert barn kan lære noget!
      Jeg lærte også at læse før jeg kom i skole! Heldigvis for det!

  4. Susanne 4. september 2011 hos 09:48 #

    Mon ikke skiltet får lov at hænge? Jeg har læst rigtig meget som barn og ung, men får ikke gjort det store nu. Ikke fordi jeg ikke vil, men sådan er det bare blevet. Jonas slugte hele striben af Harry Potter i 5. klasse, så der er vidst ikke noget at klage over hos ham. Sara har også altid en bog med, når hun kommer hjem. Det er straks anderledes med ham den 16 årige på første sal. Han læser tabs og skriver selv på nettet, og så bliver det hele ellers overført til guitaren. Men som nyslået gymnasieelev, må man gå ud fra, at han nok skal få slugt nogle bogstaver 🙂

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 17:51 #

      Jo jeg har heller ikke haft brug for det siden hin famøse dag!
      Det var da skønt med et medfødt læseheste gen! Og jeg er også ret sikker på at gymnasieeleven også nok skal få læst!
      🙂

  5. Anne 4. september 2011 hos 10:38 #

    Åh ja – jeg blev vist også født med en bog i hver hånd og en på taget – eller sådan noget 😉

    Meeeen de små drengebasser skal lokkes noget mere til at ville læse. Nu har jeg indført tvungen læsning for den ældste hver aften hvis han vil være vågen efter kl. 20. Det har nok været/er delvist stadig pga. diverse flytninger og mange sprog, at han har været lidt langsommere i betrækket.

    Men ih altså, en rigtigt hyggestund må være når der sænker sig en lækker stilhed over hjemme for (næsten) hver og een sidder begravet i hver deres bog 🙂

    …og hvor var det dejligt at se at din boghylde også havde ‘folet’ 😉

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 17:52 #

      Jeg synes at drengene har været sværere at få til at læse end pigerne. Men nu er det kommet. Mere eller mindre frivilligt!
      Så længe de læser – så er jeg ligeglad.
      🙂
      God taktik til den ældste – noget for noget (det virkede jo her)

  6. imangelafbedre 4. september 2011 hos 20:35 #

    Jeg håber også mine børn bliver læseheste. Hvis ikke må jeg tvinge dem 😉
    Krudtbøllen elsker at få læst bøger højt – det tænker jeg er en god start!

    Jeg har selv fået bøger ind med modermælken.

    • Kong Mor 4. september 2011 hos 21:28 #

      Det er så sundt at få læst højt!!
      Og det er sikkert en god start – selvom jeg har altid læst højt for alle mine..

  7. Ditte Fiberfryd 5. september 2011 hos 00:01 #

    Som fuldblods læsehest (og børnebibliotekar) kan jeg kun klapre med mine hove over at du med ‘mildt pres’ har givet dine børn muligheden for at opleve læsningens magi.
    Nu er grundlaget lagt for et langt og godt læseliv, måske med kortere eller længere pauser, men fundamentet er i orden 🙂

    • Kong Mor 5. september 2011 hos 09:46 #

      Tak – du kan få et mål havre 😉
      Børnebibliotekarer er fantastiske mennesker! De har reddet mit liv mere end en gang!
      Jeg håber fundamentet er solidt nok – selvom min ældste søn måske aldrig vil åbne en bog frivilligt så har han da fået gode historier med i bagagen!

  8. Benedikte 5. september 2011 hos 01:56 #

    Genialt!
    Og inspirerende. Jeg har også altid været omgiver/omringet af bøger og ønsket mig dem til alle mulige lejligheder. Jeg håber at jeg til den tid også kan give det videre til mine børn. Men med Honningmåsens og min begejstring for bøger, kan det vist ikke gå helt galt…!?

    • Kong Mor 5. september 2011 hos 09:47 #

      Nej mon dog – man skal bare huske at læse højt!
      Det er nu også så hyggeligt!

  9. The Blogless Sister 7. september 2011 hos 21:43 #

    Det er den bedste afhængighed du kan lære dine børn (men jeg må advare dig – du risikerer et hus fuldt af lokumslæsere, dvs folk som mig der næsten ikke kan gå bare et kort smut på det lille hus uden litteratur ved hånden. Om nødvendigt læser jeg varedeklarationen på rengøringsmidlerne. It’s a hard life 🙂 )

    • Kong Mor 7. september 2011 hos 22:20 #

      Jeg er godt klar over det – og det er allerede et udbredt fænomen at de forsvinder på wc med noget bog..
      Og så kan man stå udenfor og trippe 😉

      Jeg har forøvrigt altid haft en bogreol på vores toiletter så der er godt læsestof – for jeg gider ikke varedeklarationer !! 😉

  10. Peter 21. september 2011 hos 22:16 #

    Ved en hurtig søgning på ordet “heste” fandt jeg din blog. Spændende univers, du har bygget – og gode fortællinger 🙂 Tak for kigget.

    • Kong Mor 22. september 2011 hos 07:14 #

      Hej og velkommen!
      Tak for de pæne ord! 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: