Michael Jacksons mor!

29 maj

Jeg sagde naturligvis ikke noget til mit vidunderlige firkløver, så jeg får sikkert min årlige mors dags morgenmad på sengen.

Jeg vil så dertil sige, at jeg VIRKELIGT fortjener at blive længe i sengen i dag.

Jeg er stadig syg.. Jo, jo.. Og så var der lige noget med en gigantisk skolefest, som løb af stablen i går.

I og med jeg – udover at være konge – er præsident for skolekredsen, så havde jeg den noget tvivlsomme ære, at stå for en hel del af organisationen og planlægningen af 5000 tombolabilletter, sponsorgaver, radiospots og blomsterdekorationer. Samt indkøb af 1200 præmier!!

Nu skal man lige vide, at en skolefest i Frankrig, er noget ganske andet end i Danmark. Privatskoler i Frankrig får nemlig ikke en klejne fra nogen som helst, så hvis der skal gardiner i klasseværelserne, så skal man selv finde penge til det. Ikke engang nye gardiner – bare gardiner så de kan se tavlen i solskin..

Og hvis der skal lavendler i gårdhaven – skal der danske konger til at plante dem!!

Så til en skolefest er der planlagt masser af lege og konkurrencer, som man skal købe billetter til, man kan naturligvis vinde noget, men det er sjældent det store. Ikke desto mindre elsker børnene at lege den slags.

Formålet er kun at samle penge til skolen!

IMG_4370

Nogle lege er mere spøjse end andre.. Denne ko åbner munden, og spørger om det er en pige eller en dreng – hvorefter barnet lægger en billet på koens tunge, koen æder billetten og spytter en vandpistol, nøglering eller en dåse sæbebobler ud til det ventende barn.

Nervepirrende spænding og boden er voldsomt populær.. Køen – ikke koen – var længere end den i Kvickly påskelørdag.. 

Som special event havde nogle 9.klasser lavet buffet til 200 personer! Det var fantastisk. Det er nogle klasser hvor man parkerer børn som hverken er gode til sport eller fremmedsprog, og som ikke skal videre på gymnasiet. De kan se frem til et liv, mere eller mindre i underklassen, hvis ikke de bliver hjulpet.

IMG_4353

Og opgaven med at skulle stå for at lave mad til 200 mennesker, har gjort dem 4 meter højere – rørende at se deres engagement og alvor med hvilken opgaverne blev udført. Fra borddækning, madlavning, over anretning og servering.

Til boderne, er der heldigvis mange elever som tilbyder at stå og styre legene for de små. Her er det “Barbér en ballon”.. Ikke nemt!!

IMG_4362

Derudover er der en forestilling, hvor børnene klassevis, opfører noget de har øvet på i kortere eller længere tid. Og nogle gange kan man være så heldig at blive Michael Jacksons mor, hvilket netop overgik mig i går!

Og selvom jeg hele dagen, for rundt for at fylde op med præmier, tømme pengekasser, svare på spørgsmål og i det hele taget have styr på det meste, så i de 4 minutter Gårdmand Bjørn var Michael Jackson i Thriller, var jeg bare ikke disponibel.

IMG_4378

Men jeg var færdig – fuldkommen færdig da det var slut. For når man har været på skolen fra kl. 08. selvom det faktisk først starter kl. 11. – for at puste balloner op, sætte boder på plads og slæbe kasser med præmier, og så først tager hjem når kl. er 19 og alle de andre forlod matriklen ved 17.tiden så er man godt brugt skulle jeg hilse at sige.

Og min stemme er forresten væk! Helt og aldeles væk. Jeg er jo syg husker I nok! Men MAND det var sjovt!

Der var fyldt med mennesker og vejret var perfekt til sådan en dag, ingen nævneværdige problemer, og det ser endda ud til at vi har tjent kassen!

Så nu kan jeg glæde mig til mit næste projekt som hedder – gardiner i alle klasseværelser!

Reklamer

8 kommentarer to “Michael Jacksons mor!”

  1. Nadia 29. maj 2011 hos 11:33 #

    Gardiner virker også som en god prioritering 🙂

    Selvom… Hold da op et arbejde for at få fat på dem…
    Jeg synes, det er flot at du gider!

    • Kong Mor 29. maj 2011 hos 11:39 #

      Jeg har lidt mere tid i år end normalt – og jeg vil gerne hjælpe til.
      Der er så mange grelle ting som gør at man bare VIL være med til at gøre det bedre for alle ungerne!

  2. Ellen 29. maj 2011 hos 12:10 #

    Imponerende. Tænk, alt det arbejde der skal til fra både dig og mange, mange andre. Synd at du ikke var på toppen, men man klarer jo altid alt det man skal, og så må man være syg, når der bliver tid til det… sådan er gode mødres liv ofte 🙂

    • Kong Mor 29. maj 2011 hos 17:47 #

      Jeg har det egentlig fint nu – det er bare min stemme som har valgt at forlade mig.
      Lidt bisset synes jeg nok.

  3. Susanne 29. maj 2011 hos 14:27 #

    Superwoman. Jeg tager hatten af og lader min beundring komme til udtryk. Godt klaret, siger jeg bare. Forhåbentlig er din sygdom snart et overstået kapitel.

    • Kong Mor 29. maj 2011 hos 17:48 #

      Tak Susanne, jeg gad også godt snart blive mig selv igen.

  4. Rejen 29. maj 2011 hos 17:21 #

    Jeg synes at det er imponerende alt det du gør og flot at alle ungerne hjælper til og at I fik en masse “klejner” i kassen til deres skole…hehe den er nu meget sød den med koen der spytter gaver ud…;-D

    • Kong Mor 29. maj 2011 hos 17:48 #

      JEG er også imponeret over den ko. Den lugter ramt og er vildt mølædt men børnene ELSKER den!
      Morsomt!
      Vi skal tælle penge i næste uge og se hvor meget det er blevet til!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: