En hund efter slik

21 nov

Sådan en rolig søndag, efter en noget hektisk uge, for slet ikke at tale om lørdag, der om muligt var endnu mere optaget, er bare balsam for sjælen.

Vi lavede absolut intet.

En hyggelig brunch og ellers læsning, småsludren og bare være. At vejret så i tilgift er helt fantastisk, og vi mere eller mindre permanent har haft 16 grader de sidste to uger, gør heller ikke noget.

Dagens absolutte højdepunkt kom da First Man skulle strække ud og jeg besluttede mig for at hoppe på hans mave. Ganske blidt altså. Det var kun for at styrke hans mavemuskler og dermed for hans eget bedste.

Vi snakker slet ikke om at mit ballade gen var voldsomt understimuleret.

Sådanne sløve kedelige dage er bestemt sundt, men nogen gange må der bare ske noget.

Man skal helst være en hel del, for at kunne komme til at kilde First Man, så jeg fik ret hurtigt selskab af Divaen og Zorronaldo som også ville være med.

Sidst ankom Blondinen, der også gerne ville deltage i festlighederne.

På et tidspunkt i kampens hede, var First Mans ansigt ubeskyttet et kort øjeblik, og der så Blondinen sit snit til at komme med sit bidrag: hun gav ham et meget venligt slik midt på – eller skal vi sige “i” – hans halvåbne mund.

Desværre modtog han ikke denne kærlighedserklæring i samme ånd som den var givet og han gav sig til at sprutte og råbe meget højt. Vi var uheldigvis ikke i stand til at hjælpe ham, idet vi var ved at gå fuldstændigt omkuld af grin over hans råben.

Da Blondinen lige sendte et ekstra slik ud over hans øre, var målet fuldt.

Han rystede os alle af sig, som var vi Mariehøns og fór ud for at vaske sin mund med sæbe eller sådan noget, jeg ved det ikke med sikkerhed – vi var travlt optagede med at grine.

IMG_0091

Voldsomt skuffet over at have afstedkommet denne reaktion hos sin elskede herre, gik hun yderst fornærmet hen i sin plads ved vinduet og faldt i søvn.

Reklamer

15 kommentarer to “En hund efter slik”

  1. Inge 21. november 2011 hos 07:21 #

    Hvor er First Man dog utaknemmelig.. 🙂 stakkels Blondine med al sin uforløste kærlighed til sin herre og mester.. 😀

    • Kong Mor 21. november 2011 hos 08:51 #

      Ja ikke sandt? Det mente vi også!
      Det er ret synd for hende 😉

  2. Susanne 21. november 2011 hos 07:32 #

    Tænk at reagere sådan, når man bliver vist lidt kærlighed….

    • Kong Mor 21. november 2011 hos 08:51 #

      Ja – utak er verdens løn

  3. rejen 21. november 2011 hos 07:49 #

    ja det er hårdt når kærligheden ikke er gengældt, stakkels Blondine…;D

    • Kong Mor 21. november 2011 hos 08:51 #

      Og bare sådan et lille slik. Folk er mærkelige 😉

  4. Ellen 21. november 2011 hos 08:06 #

    Stakkels hund og stakkels herre. Noget af det værste her i livet er at elske og ikke blive genelsket, men det er bestemt heller ikke rart at blive stalket 😀
    Jeg håber I finder en løsning…
    Og så har jeg sjovt nok ikke spor svært ved at se synet for mig, hvor han ryster jer alle af sig. Jeg gad altså godt sommetider være en flue på væggen i jeres hjem 🙂

    • Kong Mor 21. november 2011 hos 08:53 #

      Løsningen er at kærligheden skal foregå uden slik.. Dermed basta! 😉

      Du er da velkommen til at hænge på vores væg indimellem! Jeg troede ellers bloggen gav et udmærket indtryk af vores dagligdag? 😉

      • Ellen 21. november 2011 hos 15:23 #

        Absolut et glimrende udtryk, men jeg mangler lydene 😉

        • Kong Mor 21. november 2011 hos 16:57 #

          Nååårh på den måde.. Hmm ja det bliver straks værre – så er du jo nødt til at hænge på væggen! 🙂

  5. Kirsten 21. november 2011 hos 10:00 #

    Utaknemmeligt skarn, den kære First Man – når man i den grad bliver tilbudt kærlighed. Kan godt forstå at Blondinen er lettere nedtrykt.
    Har du husket at spørge ham om han så at hun lige havde vasket sig i rumpen før hun kyssede ham????? Så skal du se løjer 😉

    • Kong Mor 21. november 2011 hos 17:11 #

      Det var noget i den retning han sprøjtede ud da han råbende forlod os for at vaske indersiden af sin mund 🙂
      MORSOMT siger jeg bare

  6. Lene 21. november 2011 hos 19:19 #

    Ryst alle din bekymringer af dig eller hvordan kærligheden har mange forskellige ansigter, hoppende fruer, kyssende hunde, grinende børn, akkeja, akkeja 🙂

  7. Annette 23. november 2011 hos 20:57 #

    Fuld forståeligt at sådan et angreb fra en hund skaber væmmelse.
    “For hunden bruger jo tungen til at tørre sig med” Citat slut mit yngste barn.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: