Jeg vil ikke være med i dag..

1 Apr

Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Jeg kan altså ikke lide aprilsnar.

Jeg synes det er synd for naive godtroende mennesker, som for eks. undertegnede, at man skal løbe rundt i evig mistro hele dagen, for at undgå at falde i de værste fælder.

Kunne man helt sløjfe dagen, ville jeg blive glad. Jeg snakkede sidste år om at lave en 32 december i stedet for, men det er som om det forslag ikke helt har vundet tilhængere.

Vi var da heller ikke mere end lige akkurat trådt over tærsklen til denne, af mig så forhadte dag, før jeg var våd til navlen. I overført betydning. Jeg faldt i med begge ben da Gårdmand Bjørn råbte ned til mig: ”Divaen har kastet op”.

”Nej dog” råbte jeg og var halvvejs på vej op ad trappen for at se hvad der dog var gået galt, idet min ældste datter havde haft det fint mindre end 10 minutter tidligere.. ”Apriiiiiiiiiiiiiiiilsnar” lød det så, alt for triumferende, deroppefra, efterfulgt af latterbrøl.

Jeg sendte hele banden i seng.

Grunden til at jeg havde børn der var oppe, på den forkerte side af midnat, var noget som jeg faktisk havde tænkt mig at fortælle om i dag, noget fantastisk spændende og sjovt, men da det nu er den første april, vil jeg helt holde min mund og lade være med at sige noget. Og så i øvrigt bare vente til i morgen.

Der er ikke engang nogen kage i dag.

20 kommentarer to “Jeg vil ikke være med i dag..”

  1. Lene 1. april 2012 hos 12:19 #

    drillepind😉 Og hvorfor skal det gå ud over os, at dine børn er drillesyge🙂

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:47 #

      Fordi det er lidt specielt og I ville nok bare tro at det var en aprilsnar!😉

  2. moster munter 1. april 2012 hos 12:33 #

    Jeg er heller ikke den store fan af aprilsnar.
    Jeg nyder at dagen falder på en søndag. For når man er folkeskolelærer bliver man nemlig udsat for en marathonvandring gennem en syndflod af aprilsnarre.

    Jeg stemmer også for at sløjfe dagen!

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:47 #

      STAKKELS dig – jeg har trods alt kun fire!😉

  3. overleveren 1. april 2012 hos 12:45 #

    Tilslutter mig kommentaren om at det er ganske behageligt at dagen falder på en søndag. Det begrænser antallet af aprilsnarrerierne en smule. Men er skeptisk hele dagen. Kan allerede tælle 4 i min omgangskreds, der har annonceret familieforøgelse.. og har ikke ønsket nogle af dem tillykke endnu. Håber de tilgiver hvis der faktisk er sandt.

    Og jeg vil da gerne have historien om de vågne børn… surmuler…

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:49 #

      Jeg har også set de der familieforøgelser.. De er en anelse træls.. Selvom – sidste pr var der faktisk en rigtig iblandt – ham den lille lækre steg som blev født i november!

      Og du skal nok få historien!

  4. svenne 1. april 2012 hos 13:05 #

    arhhhh Stine, gårdmanden er en vinder, det er jo kun en ud af 365 dage. Gårdmanden, he is my man😉.

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:49 #

      HOLD mund derinde i storbyen😉
      Jeg overlever! Men med stort besvær😉

  5. Birgitte Agger Mote 1. april 2012 hos 13:28 #

    Jeg er på dit hold … stemmer for 32. December … jeg hader 1. April … jeg er naiv, godtroende og ærlig – jeg tror på altsammen og jeg bryder mig bestemt ikke om at finde ud af, at jeg er blevet fuppet …

    Hang in there – sammen er vi stærke🙂

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:50 #

      Er det ikke bare irriterende??
      Lad os være stærke😉

      Og vi må gøre noget for den 32 december!

  6. Madame 1. april 2012 hos 16:23 #

    Jeg kan også nemt undvære at blive aprilsnarret. En af mine venner fortalte mig, at han skal være far, men jeg tror nu ikke helt på det …🙂

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:51 #

      Nej vel? Man tør ikke som den eneste stå der og være til grin fordi man er så tosset at hoppe på den..

  7. Rejen 1. april 2012 hos 17:11 #

    Synes heller ikke der er noget sjov ved aprilsnar, så lad os bare afskaffe dagen…;-D

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:51 #

      Ihh – vi starter en bølge!!!😉

  8. Tove 1. april 2012 hos 20:18 #

    🙂 ja du hoppede i med begge ben😉 men mon ikke dagen alligevel er gået bedre så du ikke skulle kigge dig over skulderen hele tiden😉

    PS. jeg er forresten helt med på at aprilsnar er drønirriterende

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 20:52 #

      Der er ikke blevet sagt så meget pjat som jeg regnede med – de fik mig jo også i nat😉

  9. Ellen 1. april 2012 hos 21:22 #

    Årh – jeg elsker aprilsnarren i tv hvert år. To gange er jeg selv faldet i, men som oftest ikke. Sjove er de som regel altid, synes jeg.
    Jeg vil dog ikke tøve med at give dig ret i, at det ikke er sjovt at være offeret, der er grundigt til grin🙂

    • Kong Mor 1. april 2012 hos 22:56 #

      Jeg kan nok bedst med de “snare” som ikke går ud over nogen..
      De er oftest sjove, dem i medierne!

  10. Fruen i Midten 1. april 2012 hos 23:53 #

    Altså, Pigebarnet og jeg synes (som det fremgår af min blog), at det er helt i orden at narre nogen, når bare disse nogen ikke bliver kede af det.

    Sidste år ændre en facebook-bekendt civilstatus til single. Den var hardcore og gav mange forskellige reaktioner. Det var sjovt😀

    • Fruen i Midten 1. april 2012 hos 23:54 #

      … der skal selvfølgelig stå ‘fra gift til single’ …

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: