Gymnastikopvisning..

Kulminationen på måneders sadistisk træning under slavelignende forhold, finder sted i løbet af weekenden.

I en sportshal i nabolaget.

Ligesom de to foregående weekender, hvor vi har vist andre dødelige at gamle affældige mennesker på 40+ også går til gymnastik. Og ikke altid ser kiksede ud.

Et af de få billeder af mig iført vimpel hvor jeg ikke er ved at kvæle mig selv eller andre.

Det som volder mig størst problemer er den lede vimpel jeg skal fægte med i flere minutter. Jeg bliver konstant filtret ind i den og må hidsigt flå mig løs for at undgå død ved kvælning. Derudover er jeg til direkte fare for mine medgymnaster, idet jeg skal forbi et par stykker, med meget store armbevægelser og medfølgende vimpel. Og det koster gerne et par svirp fra min hånd fordi jeg stadig ikke har lært at tæmme den.

Ikke desto mindre er jeg svært stolt af mig selv og min indsats. Som et absolut ikke-gymnastisk menneske er jeg kommet langt. Kan I lige høre violinerne her?

Jeg har overvundet mig selv og lært at lave underlige bevægelser samtidig med en masse andre mennesker. Man bemærker især den lidet elegante rullen ned på gulvet på et knæ, dreje rundt og så på en måde der – udført af en gymnast – er let og flydende men jeg ligner mest en der er snublet og har en anelse svært ved at lette den tungere legemsdel fra gulvet.

Jeg husker at hoppe på det rigtige tidspunkt, og også en hel del forkerte og så i øvrigt give den gas.

Kønt er det ikke. Det ord man ville bruge er nok mere… anderledes. Eller ukoordineret.

Men sjovt!

Og jeg tror nok jeg fortsætter på vores seje MK hold næste år.