Og fortsættelsen lige her, er ikke ”i denne tid” . Nej, det jeg mener er, at jeg glæder mig faktisk til jeg en dag kommer hjem til øen igen. På nogle punkter i hvert fald.
Jeg savner en masse små ting som er rare – og som de fleste måske ikke tænker over i det daglige. Især ikke når det er en selvfølge.
Der er naturligvis også en masse ting jeg kommer til at savne her, da det ingen hemmelighed skal være at jeg helst beholdt residensen her. Ikke nødvendigvis på Æblebakken, men bare i Frankrig.
Men man har børn og mødre og andet godtfolk, for slet ikke at tale om uddannelser, huse og cykelstier, så foreløbigt er det nok den vej, det kommer til at gå.
Og så er det jo med at fokusere på det positive.
Det kan virke ynkeligt på nogle, men de små glæder skal man endelig ikke foragte, thi de er vældigt vigtige i dagligdagen.
Jeg glæder mig for eks. til at kunne drikke en lille slurk vand fra vandhanen, når jeg har børstet tænder. Vandet smager lidt meget af klor, og selvom man sagtens kan drikke det – hvilket jeg såmænd også gør på andre tidspunkter – så er smagen af klor lige efter tandpastaen, ganske afskyelig.
Jeg glæder mig også til at kunne tale med mænd, uden at de nødvendigvis tror at de bør tale til mig som om jeg var sinke. Den slags mænd er der ikke ret mange af i Frankrig, udover ham jeg er gift med naturligvis, og på siddende mås kan jeg kun komme på to andre, så derfor savner jeg jo omgangskredsens mænd intenst.
Men hvad jeg glæder mig allermest til, er at genfinde mit badeværelsesgulv. Som jeg vist har nævnt tidligere, er Eventyrhuset ikke det bedst isolerede hjem i verden. Ej heller er det det bedst opvarmede. Og slet ikke på badeværelset.
At gå med bare tæer på badeværelset i Eventyrhuset – hvilket man jo desværre er nødsaget til fra tid til anden, blandt andet ved ind og udstigning af sit bad, er forbundet med risiko for alvorlige forfrysninger.
Jeg glæder mig derfor uhæmmet til at kunne gå med bare tæer på mit badeværelsegulv hjemme på øen, uden at skulle udsættes for disse forfrysninger, for lige for tiden overvejer jeg seriøst at gå i bad med hjemmesko på!
Kong Mor - med vilje 
Hvor jeg kender det at være splittet mellem to hjem: når man er det ene sted, savner man det andet og omvendt. Hvornår er det i rejser fra det franske?
Ja det er noget værre noget. Og vi ved endnu ikke hvornår – men i hvert fald ikke før skoleåret er slut.
Badetøfler Stine, det må være svaret på bad med sko på.. 🙂
Ja det kunne være jeg skulle se mig om efter sådan nogle.. 🙂
Der er fordele og ulemper ved alt.
Udfordringen går på at liste dem, så man får et fornuftigt billede af, hvad der vægter mest.
Som Marianne siger, tror jeg, at man i jeres situation altid vil savne det sted, man ikke er, så nogen ideel løsning findes sikkert ikke.
Jeg synes bare at de der for – og imod – lister kan være nok så lange og positive – hvis man gerne vil blive et sted er det svært at overbevise sig selv om det modsatte. Også selvom man ikke rigtigt har nogen gode argumenter. Hvis du forstår. 🙂
Er det ikke ofte sådan, at man savner det, man ikke har; fx cykelstier, mødre og varme i badeværelsesgulvet. Sådan vil det givetvis også være, hvis/når I en dag flytter tilbage til øen. Det er dumt og uretfærdigt – og kan få selv de stærkeste til at vakle i troen. Men så må man jo prøve at bide sig fast i bordkanten og fokusere på alt det positive i det, man nu en gang har valgt – eller vil vælge!
Nogle gange er det desværre sådan at der bliver “valgt for én” – udenoms-omstændigheder som gør at man skal gøre det ene eller det andet.
Men det er faktisk okay. Der er gode ting ved begge steder. Det gælder om – mest – at fremhæve dem!!
Jeg kan forestille mig, at familier som jeres altid må savne et eller andet. Det er vel den der med valg og fravalg. Tænk hvis man kunne have det hele. Jeg håber, at I får samlet trådene, så der ikke bliver for mange savn i forbindelses med julen lige rundt om hjørnet..
Åh nej Susanne, julen er lige præcis som den skal være!!!
Det er mere det med fast bopæl.. som er lidt svært.
Det er dejligt at gå og glæde sig til at komme hjem.
Det er skønt at vide, at det er små ting i hverdagen man glæder sig til. Man tvinges ligesom til at værdsætte de små ting også.
Det er så svært at have det på den måde, at man helst vil være to steder på én gang. Have to hverdage med hvert sit indhold og på hvert sit sted. Svært fordi man skal og må vælge ét sted til sin hverdag. Måske en løsning at finde et sted I kan være om sommeren som kan tilfredsstille jeres trang til frankrig ? Og så DK resten af tiden. Med vores varme (som regel) badeværelser og håndvaske med plads til sæbe.
Håber I finder en passende plads mellem hjem- og udlængsel.