Et forsømt forår i sigte

15 mar

Det er forår hernede. Træerne får knopper på, min forsytia blomstrer og sender solskin langt ned i maven på mig, når på tågede dage, den slags mangler oppe på himlen.

Men dette forår bliver et af de forsømte. Et af dem jeg ikke når at nyde til fulde. For jeg skal pakke mit slet ikke spor simple living ned i papkasser og engangsvaskeklude, så det kan blive fragtet hjem til øen.

Og ved I lige hvad?

Jeg er supergod til at flytte.

Jeg har dog hemmelige våben klar; når man har flyttet så mange gange som vi, kan man pakke med lukkede øjne og pakke ud og komme på plads på under to uger.

Jeg har min uundværlige flyttemappe.

Med planer og systemer der virker.

Og som gør at jeg ved hvor der er en proptrækker til flyttevinen – den vin der skal drikkes første aften i det nye hus når ungerne er lagt i seng – samt at jeg kan lave både te og kakao, og servere en nogenlunde morgenmad næste morgen, uden at skulle på storindkøb først.

Men det ændrer ikke på det faktum, at kasserne skal pakkes. Nogle kan pakkes i god tid med alt det man håber man ikke får brug for i nærmeste fremtid, mens andre kasser må vente til sidste øjeblik, men disse må ikke være alt for mange, idet man så omkommer af stress.

Og alt efter livets almindelige krævende program, er det lidt af en kunst at vælge det rette øjeblik, for ikke at bo i flytterod alt for længe.

Og man kunne godt forledes til at tro at denne monsterplanlægning, er noget jeg nyder, når nu jeg er så god til det, men jeg kan godt betro jer at jeg H.A.D.E.R. at flytte. Det er noget der skal overstås, så hurtigt som muligt.

Jeg har svært ved at fatte at folk kan have uåbnede flyttekasser stående i årevis. Så er det jo ikke ting de bruger? Hvad beholder de dem så for?

En undtagelse er de to kasser jeg lige nu har stående på loftet her i Eventyrhuset. Såfremt I ikke kan huske historien, får I den her igen:

I den ene kasse er der en masse spil som vi ikke ville få brug for på Æblebakken, i den anden er der noget fint porcelæn. Begge dele forsigtigt og kærligt pakket væk i små kasser af undertegnede, og beregnet til at stå opmagasineret hjemme på øen.

Men emsige flytteMÆND folk mente bestemt at alle kasser skulle med til Æblebakken, også selvom de ikke stod der, hvor kasser der skulle flyttes havde plads.

Den franske flytteMAND sagde at han ville vædde med at jeg alligevel ville åbne dem og være glad for at de kom med. Men det var uden at tage højde for min legendariske stædighed.

Kasserne kommer hjem præcis som de kom herned og uden at der er så meget som lindet på en flap. Og jeg siger ikke noget om at jeg, i hvert fald mindst 10 gange, har haft lyst til at servere festmad på det kongelige.. Men stædigheden vandt!

Hvorom alting er, vi skal flytte og jeg skal pakke.

Og jeg giiider bare ikkøøøø … (denne sætning skal klynkes for at få den rette effekt)

Sommer 2010 175

Den emsige – og meget søde – flyttemand var træt efter at have slæbt mit kongelige helt til Normandiet, til ingen verdens nytte!

24 kommentarer til “Et forsømt forår i sigte”

  1. SourPuss 15. marts 2012 hos 06:33 #

    Hahaha – uha det her fik mig til at mindes de (alt for) mange gange jeg har stået i flytterodet – man ender med at være ret så habil. I can relate ! Forstår heller ikke de mennesker der kan leve i “flytterodet” i årtier :s
    God ehm fornøjelse (?) – trods alt 😉

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:31 #

      Det er SÅdan noget bæ og det hænger altid på mig. 🙂

      Jooo øh tak.. 😀

  2. Tove 15. marts 2012 hos 07:03 #

    Jeg misunder dig … ikke 😉
    Selv om man har flyttet mange gange, så er der altid det kaos lige op til og lige efter. Og du har fuldstændig ret, det er ufatteligt at nogen kan leve med uåbnede flyttekasser i mange år efter (siger jeg, som faktisk gjorde det 🙂 )
    pøj pøj

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:32 #

      Nej vel? :-/
      Det er det kaos og den tanke at “manbliveraldrigfærdigogmanertrætogvilbaredønu” 😉

      Tak!

  3. Lene 15. marts 2012 hos 08:02 #

    Når vi om ikke så mange år skal sælge gården, så beder jeg om din flytteliste :-)Bare tanken om en gård, hvor der er rigelig plads til at gemme alverdens ting og så have boet der i 29 år! God nedpakning 🙂

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:33 #

      DU skal få det lige i nakken! Et velafprøvet idiotsikret system! 😉 Jeg burde sælge det!! 😉
      Jeg tænker med gru på den der gård når den skal tømmes. GYS det bliver hårdt.

  4. Ellen 15. marts 2012 hos 08:15 #

    Det må være et meget praktisk gen at have!
    Er flytningen meget tæt på, eller er du i meget god tid med noget af det?
    Vi har boet 24 år samme sted, og selv om vi har forsøgt at rydde op, er vores loftsrum desværre stadig ikke optimalt. Hvor er det svært at rydde ud – tingene indeholder jo trods alt masser af gode minder, selv om de ikke lige bliver brugt. Er vores enormt dårlige undskyldning 😉
    Det var godt, du var så stædig – nu slipper du for at pakke det kongelige omhyggeligt sammen igen 😀

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:36 #

      DET er det – jeg er også glad for det. Nej flytningen er ikke super tæt på – men jeg kan godt lide at være i god tid med det som ikke kan ses 🙂 planlægning, printe labels og lister og den slags.

      Ja man burde flytte ind og ud af sine huse hvert andet år får man får ryddet godt op!!

      DET havde jeg slet ikke tænkt på – nej hvor smart 😉

  5. helleq 15. marts 2012 hos 09:21 #

    Åh, nævn det ikke. Vi skal flytte til Svendborg efter 25 år i nuværende hus, så jeg gruer for pakkeriet.
    Men ved godt, at jeg skal skille mig af med f.eks det 16-brikkers puslespil, der mangler en brik, kortspillet uden ruder 2, og stilene fra folkeskolen. Måske det ligefrem er sundt at flytte en gang imellem? 🙂

    Du må omgående lave et indlæg eller to med konkrete flyttetips, når du nu er så erfaren i at flytte.

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:38 #

      Åh gys! ja det må være noget af en omgang!!
      Er SIKKER på at den slags er sundt!

      Jeg skal nok lave flyttetips når vi nærmer os datoen! 😉

  6. Inge 15. marts 2012 hos 09:37 #

    Det er godt at være god til at flytte.

    En flytning er altid underlig synes jeg.. man glæder sig til at komme til det nye sted, men hader også at skulle forlade det gamle.. og så alt det bøvl der jo er med at skulle pakke ind og ud, have de rigtige ting på det rigtige sted på det rette tidspunkt.

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:39 #

      Ja! Det er i hvert fald praktisk når det er noget man gør tit!

      Det er nemlig det ambivalente ved en flytning jeg heller ikke bryder mig om!

  7. Donald 15. marts 2012 hos 10:20 #

    Jeg griner, når jeg ser at du også har en blogg-kategori som hedder “brok” – ja det letter somme tider noget så gevaldigt. Og jeg kan godt forstå at du hader at flytte, selv om du er god til at planlægge.

    Gitte (Huskebloggen) prøver at lægge kommentarer, men kan ikke. I øjeblikket er WordPress kommentarfunktionen ikke i orden (heller ikke på min weblog) idet alle får at vide at:

    You must be logged in to comment with that email address.

    Nu har jeg jo også en “WordPress-konto” så måske kan jeg videresende en hilsen fra Gitte? Nu må vi se …

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:41 #

      Ja og jeg må med skam melde at min Brok-kasse er lidt vel stor. Jeg kan altid finde noget at jamre over 😉

      Jeg har hørt fra hende – det er meget mærkeligt – mon der er andre der har haft samme problem?
      Jeg har nemlig ikke ændret noget.

      • Donald 15. marts 2012 hos 21:50 #

        Ja, der er andre, der har det problem, og nej, du (og jeg, også WordPress) har ikke ændret noget, men det har WordPress. Nu virker det igen, hvis man nøjes med at angive en email adresse som ikke er i forbindelse med et WordPress-login – de har ændret noget igen. Heldigvis. Hilsener/Donald

  8. Fruen i Midten 15. marts 2012 hos 12:17 #

    Uf! At flytte er et mareridt. Jeg er så en af dem, der har flyttekasser stående længe. Der bliver ved med at være kasser tilbage med underlige – men elskede – ting i. Den sidste mappe fra gymnasiet, testellet fra farmor osv. Der er ikke rigtigt plads til det nogen steder, men smide det ud kan jeg jo ikke nænne..

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:42 #

      Ja det er ikke sjovt.. Det tærer en del på de mentale kræfter. Elskede ting skal have en plads i huset. Man må prøve at finde en i hvert fald. Kunne du ikke bruge din farmors testel? Det ville da være sjovt at bruge til daglig?
      Når du nu holder af det. 🙂
      Bare lov mig at det bliver efter operationen.. 🙂

  9. Kirsten 15. marts 2012 hos 12:21 #

    Ihhhh hvor vil jeg gerne have et kig i den flytte mappe så jeg kan blive klogere – for vi flytter jo også jævnligt…..

    • Kong Mor 15. marts 2012 hos 21:43 #

      Du skal også få den lige i nakken!! 😉 Med glæde – tænk hvis andre kunne bruge mine møjsommeligt samlede råd og ideer!

  10. pernille 16. marts 2012 hos 00:02 #

    Her løser vi flytteproblemet ved at sælge hele lortet.
    😀
    Det bliver selvfølgelig noget nemmere af at vi kun kom hertil med 4 kufferter, så der er ikke noget med fint porcelæn, nips eller arvemøbler at tage hensyn til.

    • Kong Mor 16. marts 2012 hos 08:46 #

      DET var en god idé!
      Gid jeg kunne gøre ligeså. Nu har jeg hverken slæbt arvesølv eller ret meget nips med. Det kongelige kom jo med ved en fejltagelse!
      Men vi har da ikke sååå meget.. Vi har jo stadig et møbleret hus hjemme!

  11. millemum 16. marts 2012 hos 12:51 #

    Flytte? Det er vist fooor længe siden jeg har været her – Men nogen gange har man hovedet plantet langt oppe i sin egen røv.
    Skal I hjem til DK? Og hvorfor dog det?
    Giv gerne hurtige flyttetips – samt hvordan det er at komme til et nyt land med unger, finde skole og alt det der parktiske. Vi smutter nemlig til Sydspanien til efteråret – Men aner ikke en dyt om noget. Ku du ikke lave et sejt ” det her gør du, når du skal flytte til udlandet” indlæg?

    • Kong Mor 18. marts 2012 hos 18:06 #

      Ja man må holde sig til! 😉
      Vi skal hjem igen til vores eget hus og til et skolesystem som nogen kan følge med i!

      Jeg skal nok lave et flytte indlæg eller tre!
      Fedt med en tur til Sydspanien!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: