På utallige opfordringer – hej Hanne – kommer opskriften på min fantastiske bortsch. En opskrift jeg fik af Lynne – Zorronaldos søde gudmor – engang for mange år siden da vi begge boede i Les Yvelines ved Paris.
Altså:
2 store løg og 2 revne æbler svitses i en pande med lidt olie/fedtstof og karry efter behag.
I en stor gryde brunes 800 oksekød som blandes med løg+æbleblandingen. Tilsæt 3-4 del bouillon (evt. vand+terning) en dåse koncentreret tomatpure og en dåse flåede tomater og lad det simre 15-20 min.
Tilsæt 1 finthakket rød peberfrugt, lidt paprika, salt og peber, samt 2 dl fløde. og kog videre 5 minutter.
Hak et lille glas syltede rødbeder fint og hæld det i kødsaucen, varm godt igennem og servér med ris, en klat creme fraiche, et drys purløg og evt. et par saltede peanuts.
Det smager vildt godt, og er vores alternativ til bortsch som jeg absolut ikke er sikker på at jeg ville kunne lide i originaludgaven!
…
Det lyder som en lækker og lidt anderledes kødsovs, den tror jeg lige jeg snupper en kopi af, så vi kan prøve den af derhjemme. Tak. 🙂
Det smager meget godt – bare vent – du bliver afhængig! 🙂
Ja, jeg skal bestemt også prøve den ‘rødbedesuppe’, men vælger nok at udskifte risene med kartoffelmos, men mon ikke også det vil gå godt?
Jeg har smagt originaludgaven. I Rusland. IKKE nogen stor kulinarisk oplevelse!
mmm…tjooo.. Hvorfor ikke. Jo.. Det kunne godt være det ville være rigtigt godt faktisk!
Men jeg har jo to ude af fire som ikke vil spise kartoffelmos.. Så det får vi meget sjældent.
Jeg har aldrig smagt den originale og jeg kan forestille mig at jeg ikke kan lide det!!
Og nu har jeg da endnu mindre lyst 🙂