Spændetrøje eller kyskhedsbælte

4 Feb

Som en unaturlig fortsættelse af min sokkesaga oplevede jeg forleden noget jeg gerne havde været foruden.

På et tidspunkt havde jeg forvildet mig i Bilka og kom forbi et par hyldemeter med strømpebukser af alle slags. Jeg ville benytte lejligheden til at fouragere så jeg havde strømpebukser vinteren ud.

Jeg greb i skyndingen et par sorte, et par blå og et par grå. Og så lige et par stykker der var lidt uld i. Alt var såre godt.

Indtil forleden.

Stadig halvsovende – på trods af brusebadet – sad jeg og skulle have de grå strømpebukser på.

Da jeg rystede dem ud, forekom det mig at strømpen opførte sig som om nogen allerede havde haft dem på. Men da jeg lige selv havde fjernet emballagen var det ikke tilfældet.

Altså begyndte jeg med det ene ben.

Og så det andet ben.

Det gik også meget godt til cirka midt på låret. Mit lår altså.

Så var det som om der skete noget.

Jeg asede og masede for at få skubbet baller og deller og overlår på plads i noget der forekom mig at være en alt for lille størrelse strømpebuks.

Var jeg svulmet op i løbet af natten?

Havde jeg fået – Gud forbyde det – “J.Lo” numse siden jeg sidst have strømpebukser på, hvilket var dagen før.

Det føltes som om jeg aldrig nogensinde ville komme fri af dette hylster. Mine stakkels overlår var klemt inde i et jerngreb og jeg frygtede faktisk for min almene tilstand. Alene det at sætte sig ned, krævede en kraftanstrengelse og så kom jeg til at stritte så underligt med benene.

Jeg, som efterhånden var blevet lysvågen under iførelsen af dette apparat, snurrede rundt for at finde emballagen igen. Jeg havde efterhånden luret at hele misæren skyldtes noget andet.

Ganske rigtigt.

Nederst, og med meget små bogstaver, stod der ikke str. 8 år som jeg havde frygtet, men derimod “support”.

Som om jeg havde brug for at få supporteret mine lår. Eller baller.

At man vil supportere mine deller kan jeg til nøds forstå, ikke desto mindre er de en velintegreret del af mig og jeg har slidt for at få dem!

Hvorom alting var, jeg stod der, fem minutter i “for sent”, kun iklædt en spændetrøje og havde ikke noget alternativ.

Resten af dagen havde jeg fornemmelsen af at være lukket inde i et kyskhedsbælte.

Ikke at jeg nogensinde har prøvet det, men jeg kunne forestille mig at det få føles nogenlunde sådan.

Moralen af denne historie er – som så ofte før – husk at læse det med småt!!

10 kommentarer to “Spændetrøje eller kyskhedsbælte”

  1. Ellen 4. februar 2014 hos 09:38 #

    HAha. Jeg ville sikkert ikke engang have tænkt over betydningen, selv om jeg havde set det på emballagen.
    Trøst dig med, at du har minimeret chancen for at få blodpropper i benene – og at du formentlig er uimodtagelig for frække forslag😀

    • Kong Mor 6. februar 2014 hos 19:30 #

      Nej vel? Det gjorde jeg absolut heller ikke. Regnede bare med at det var et par almindelige grå strømpebukser.
      Jeg er hermed mere rolig. Det føltes ikke ufarligt at have dem på!

  2. Bente 4. februar 2014 hos 17:54 #

    Been there, done that! Værst er det, når man efterfølgende næsten har skiftet sin blege hudfarve ud med en blegblå pga. manglende blodtilførsel, samt det faktum, at strømperne var forrevne og hullede, allerede efter første besøg på dametoilettet, på den der pæne restaurant, hvortil man entererede liiiige lidt for sent, når man nu først skulle RULLES ud af strømpebuksen !

    • Kong Mor 6. februar 2014 hos 19:43 #

      Åh du gode gud – det lyder som om jeg trods alt har været heldig!!
      Det er noget djævelskab det der..

  3. jane 4. februar 2014 hos 18:18 #

    eller tag brillerne på😉

  4. Henny Stewart 4. februar 2014 hos 18:31 #

    Støttestrømper har jeg aldrig købt, men de forlangte, at jeg skulle bruge dem, mens jeg var indlagt, og jeg hadede de apparater og er sikker på, at de ikke er godt for noget som helst. Jeg fik indført, at jeg ikke behøvede tage dem på lige med det samme, når jeg havde været i bad. Jeg forsøgte at snyde mig fra det, men på et eller andet tidspunkt kom der altid en sygeplejerske forbi, når jeg ikke havde dyne på, og så var der ingen kære mor. Herhjemme ligger og sidder jeg mindst lige så meget, som da jeg var indlagt. Bruger jeg støttestrømper? Nej det gør jeg faktisk godt nok ikke!🙂

    • Kong Mor 6. februar 2014 hos 19:44 #

      Jeg ved slet ikke hvad støttestrømper er.
      Dem jeg fik fat i var for at få en rundere popo og smallere lår. Midlertidigt.. Det vil ikke ske igen!🙂

  5. Gitte K 7. februar 2014 hos 17:19 #

    Lige netop Stinna Support strømperne er min all time favorit. De ‘samler’ mine lidt løse lår og slanker, men jeg køber dem i en størrelse, så de ikke føles som en spændebuks. Kan klart anbefale dem 😜
    Gitte K

    • Kong Mor 11. februar 2014 hos 20:13 #

      mmm. samler??😀 får nogle sjove billeder ind der!
      Det er sikkert sådan nogen jeg fik fat i.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: