Gys

26 May

Det hele startede en fredag aften for noget tid siden, hvor Gårdmand bjørn kom ind til mig – der allerede sad og lumrede i nattøj – og med meget store øjne kunne fortælle at det var J der ringede. At Prinsesse Lyserød, som ellers var til fest, var helt mærkelig og ret dårlig.

Jeg snakkede med J, som var bekymret for Prinsessen og han ville gerne have at jeg hentede hende. Det ville jeg naturligvis gerne. Jeg tog tøj på igen, Divaen samlede håndklæde og en lille spand sammen og så kørte vi.

På vej derud, spekulerede jeg på hvad der var sket, da hun netop ugen før havde snakket om at hun ikke havde lyst til at prøve at være fuld hvis ikke hun var hjemme og i trygge rammer. Hun har været til mange fester det sidste halvandet års tid, og er først begyndt at drikke en enkelt genstand eller to her de sidste par måneder.

– Vil godt lige indskyde her, at det i øvrigt er vanvittigt irriterende at andre forældre i en mere perifer omgangskreds, ikke tror på at mine børn ikke drikker alkohol før de må, hvilket vil sige når de må købe det selv. Det virker som om folk ligefrem ønsker at mit afkom ligger og vælter berusede rundt, ligesom deres egne børn måske har gjort det siden de var 13-14. Men jeg kan – ulig så mange andre – for det meste da, stole på mine børn og snakker med dem om mangt og meget.

Nå, det var lige en sur bøvs.

Altså, Divaen og jeg fandt Prinsessen liggende på en bænk i et busskur med hovedet på J’s skød. Hun så ikke ud som om hun havde det særlig godt. Vi fik hende ind i bilen, og kørte hjem. Hun var ikke helt til at komme i kontakt med hele tiden og da Divaen nævnte at Prinsessens puls var lav, holdt jeg ind til siden og ringede til lægevagten.

Han spurgte hvad hun havde drukket, og det vidste jeg ikke og Prinsessen kunne ikke svare på det, så spurgte han om hun havde blå læber – det havde hun ikke – og så om hun var psykotisk…

I mit hoved er psykotisk noget med at være helt fra den og råbe og skrige. Hvilket hun ikke gjorde, så jeg sagde nej. Vagtlægen sagde så at han troede hun var blevet fuld, og når hun nu ikke var vant til at drikke alkohol, kunne det godt slå hårdt. Jeg skulle bare holde øje med hende, jeg var velkommen til at ringe tilbage, men han mente ikke at en tur omkring skadestuen var nødvendig.

Jeg bestemte mig for at følge lægens ordre og ikke være så hysterisk som jeg plejer. Og det har jeg fortrudt lige siden.

Hun kom hjem, vi fik vasket hende og fik hende lagt i seng. Hun var meget usammenhængende og sagde mærkelige ting, men det gjorde mig ikke bekymret, jeg vidste jo ikke hvordan hun reagerede på alkohol.

Jeg blev til gengæld meget bekymret da hun vågnede næste morgen meget tidligt og var frygtelig ked af hele historien. Jeg spurgte hvad hun havde fået at drikke, men det kunne hun ikke helt huske. Hun kunne ikke huske hvad tid hun var blevet hentet og hun kunne ikke huske koncerten som hun havde glædet sig til i flere uger.

To mokai, mente hun selv at hun havde drukket. Men om hun havde fået andet, kunne hun heller ikke huske. Og det var ikke hendes mening at blive fuld. Hun sagde også at hun ikke ville være fuld igen hvis man ikke kunne huske noget.

Og lige der satte min “Mor-Radar” i gang.

Selv hvis man har fået fire mokai får man ikke blackouts, så vi fik fat i Anna som havde været sammen med hende en del af tiden før koncerten og langsomt, bid for bid, fik vi stykket en historie sammen, som fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen.

Prinsessen og Anna havde gået med hinanden under armen på vej til festen syngende og glade, da en eller anden, og på daværende tidspunkt ukendt ung mand, stikker armen ind under Prinsessens frie arm. Denne unge mand rækker en “egekilde” vandflaske frem mod hende og Prinsessen griber den og siger – “Aahh, vand – hvor skønt”.

Og tager en ordentlig slurk.

Det var ikke vand. Det smagte rædsomt, så slurk nummer to som hun allerede havde i munden spytter hun ud og langer flasken tilbage til den unge mand og siger: “Det var sgu da ikke vand”.

Den unge mand forsvinder så, pigerne samler sig og stiller sig derpå i kø for at komme ind.

Og allerede der begynder Prinsessen at se uklart og svømmende, alt sejler for hendes blik og hun kan huske at hun holdt bedre fast i Annas arm. Hun må være blevet bange for hun pludselig sagde “Hjælp mig” til en af Zorronaldos venner – hun kan bare ikke huske det selv – men da han kigger på hende, ser hun helt normal ud og han går derfor ikke hen til hende.

Hun har sagt de særeste ting på vej ind, og opført sig mærkeligt overfor sine venner og lavet en masse ting som hun slet ikke kan huske. Hun finder nogle billeder og små film på sin telefon, hvor hun snakker med mennesker hun ikke aner hvem er. Skræmmende.

Her er der et par huller i de forskelliges venners historier, hvor de har set hende, men er usikre på tidspunkterne, men enden er at hun bliver fundet – mere eller mindre bevidstløs – på toilettet, af et par piger som ved hvem hun er, den ene får omgående fat i en dørmand, mens den anden bliver ved Prinsessen og så tog dørmanden over derfra.

Prinsessen selv kan fortælle at hun kan huske at hun har sagt sit navn og mit telefon nummer rigtigt mange gange, men alle de som spurgte, kan så berette at hun bare mumlede mærkelige ting og ikke engang kunne sige sit eget navn. Dørmanden som ellers kender hende og er vant til at se hende som den ædru, i færd med at passe på sine mindre ædru veninder, var også ret bekymret.

Så kom J og fandt hende hos dørmanden og ringede derefter til mig.

Altså vi kan konstatere at selve alkoholindtaget var på to genstande. Det kunne mange bevidne, og det gjorde Prinsessen glad fordi det trods alt var noget hun kunne huske. Men… to genstande giver ikke blackouts, så meget kan vi vist godt blive enige om…

Den eneste anden mulighed for hendes tilstand og manglende hukommelse, måtte derfor være at finde i den vandflaske som åbenbart indeholdt noget ganske andet end vand og sandsynligvis også noget mere alvorligt end bare vodka idet en enkelt slurk vodka heller ikke giver blackouts, heller ikke selvom det er blandet med 2 mokai.

Jeg ringede til Giftlinjen 82 12 12 12, og der fik jeg fortalt om hele forløbet, og alle de forskellige symptomer hun havde haft. Både hendes opførsel, i følge venner og veninder, men også hendes egne ord om at det føltes som om hun lå og tog sol på en vuggende luftmadras.

Og konklusionen i følge dem, var at det højst sandsynligt var Fantasy eller GHB. Med andre ord, det man kan bruge til drug-rape.

Prinsessen ville – gudskelov – ikke få nogen mén af det, at det var ude af hendes krop efter 6-8 timer og at hun bare ville være meget tørstig, fordi der var salt i det.

De fortalte også at det værste for unge piger, som havde indtaget det ufrivilligt, var de sorte huller i deres hukommelse. De mente også at jeg skulle fortælle det til politiet, hvilket jeg gjorde.

Hun havde ikke lidt nogen fysisk overlast, hverken indvortes eller udvortes. Alt sammen takket være de søde og ansvarlige venner som syntes hun opførte sig mærkeligt og ledte efter hende når hun var væk, og piger som ikke gik fra hende da hun lå bevidstløs på gulvet selvom de ikke kendte hende.

Men jeg gjorde ikke hvad jeg skulle have gjort. Jeg insisterede ikke på at få hende på skadestuen, selvom min mavefornemmelse sagde at det var bedst. Jeg ville for engangs skyld ikke piske nogen stemning op og gøre pænt hvad der blev sagt.

Unødvendigt at sige at det gør jeg ALDRIG mere.

Så hellere blive stemplet som hysterisk Mor 23 gange for meget.

Jeg kan nemlig ikke bruge til noget at det endte godt.

Jeg kan naturligvis glæde mig over det, men faktum er at jeg hverken kunne have gjort fra eller til, hvis noget var gået noget galt der om natten, fordi jeg bare troede at hun var fuld.

Hun har jo en del voldsomme allergiske reaktioner overfor alt muligt og jeg tør virkelig ikke tænke på alt det som kunne være gået galt hvis ikke hun havde kunnet tåle det stof, som en eller anden stor idiot lod hende drikke.

Så kære alle sammen – HUSK at sig til jeres unge at de skal passe på sig selv og hinanden – at de ikke må tage så meget som en eneste slurk vand fra en flaske de ikke selv har åbnet.

En eneste slurk…

 

10 kommentarer to “Gys”

  1. GiSP 26. maj 2015 hos 08:09 #

    Hvor rædselsfuldt! Jeg kan sagtens sætte mig ind i din beslutning om at gøre, som lægen sagde. Og jeg hader også at være den, der går ud af konsultationen, mens man føler, at lægen sidder og ruller med øjnene over, hvor belastende man er. Men jeg kender også flere historier, hvor det var intuitionen der havde ret, og det her bekræfter mig da i, at man er nødt til at følge den. Når det så er sagt, så synes jeg, du lyder som en fantastisk mor, så prøv, om du kan lade være med at slå dig selv alt for hårdt oven i hovedet. Bare det, at du har så fornuftige unge mennesker, der ikke ligger og vælter rundt i sprittåger som 13-14 årige, fortjener et stort skulderklap. Jeg håber, det vil lykkes mig at få proppet samme fornuft ind i mine piger, så de ikke bare følger flokken blindt.

    • Kong Mor 26. maj 2015 hos 19:47 #

      Jamen lige præcis!
      Man sidder der og vil gerne gøre det bedste for ens barn, men lægen mener ikke det er alvorligt og for en gangs skyld fulgte jeg ham. Det skal lige siges at han jo ikke var negativ eller noget, han syntes bare ikke det lød som andet end at hun var fuld.
      Men det var sidste gang jeg ikke lyttede til mig selv.
      Du skal såmænd nok få lært dine piger at lytte til sig selv. Det er bare SÅ vigtigt at stå fast – både for deres skyld – og din egen. Plus at forklare dem at det er ikke noget du gør for at irritere dem.

  2. Lene Balch 26. maj 2015 hos 10:30 #

    Fy for en oplevelse, det er frygtelig at man ikke kan være ung og glad og snakke med nye mennesker og bare være til koncert uden hele tiden at være på vagt. Hvad filan, tænker sådan en fløs på? Jeg syntes det er synd for de unge og er glad for at jeg at jeg var ung dengang det største problem var at ikke drikke for mange øl og sige nej til hash, og eller hygge mig med musik og glade mennesker.

    • Kong Mor 26. maj 2015 hos 19:49 #

      Jeg har også vendt og drejet den unge mands intentioner i hovedet. Der er jo mange muligheder. En af dem er naturligvis også at han ikke var klar over at nogen havde puttet narko i hans vodka, og hvis han i øvrigt er vant til at drikke så synes han måske ikke det er sært at han har sorte huller i hukommelsen dagen efter.
      Men jeg indrømmer – jeg tiltror ham det værste – indtil det modsatte er bevist.
      Og ja – vi havde det SÅ meget nemmere.. Suk

  3. Fruen i Midten 26. maj 2015 hos 11:57 #

    For ¤!§%&$£@§§ da også!! Jeg går hjem og binder Donnaen (der heller ikke hverken vil eller må drikke, før hun er gammel nok (til selv at købe det) til en stol og tvinger hende til at læse dit indlæg, inden hun skal til sidste skoledags-kæmpefest på torsdag.

    • Kong Mor 26. maj 2015 hos 19:51 #

      Flot beslutning af Donnaen – hun skal bare holde ved!
      Men ja, lad hende endelig læse det. Og der er flere end man lige tror, som har oplevet noget lignende…

  4. Ellen 26. maj 2015 hos 16:59 #

    Ræd-sels-fuld historie, som jeg håber, mange mødre vil sætte deres børn til at læse.
    Selvfølgelig kan du stole på dine børn – det er så.langt fra alle, der tager til Prag for at komme uden for forældrenes rækkevidde – de færreste finder det faktisk nødvendigt.
    Charlotte var ude for nogenlunde det samme som Prinsessen – det er virkelig modbydeligt at være vidne til, og man er, som du siger, meget glad for de gode kammerater. Og har lyst til at skyde de idioter, som laver den slags numre!

    • Kong Mor 26. maj 2015 hos 19:52 #

      Ja det håber jeg også de vil. Jeg ved en nogen har delt opslaget på facebook, jeg håber det kommer ud til så mange unge som muligt så de bliver lidt mere opmærksomme på hvor hurtigt det kan gå, og selv i afkrogen af StrandkantsDanmark..
      (og ja.. jeg har lyst til at gøre det værste ved den møgunge – tror desværre bare ikke det hjælper)

  5. Pernille 26. maj 2015 hos 18:55 #

    Det var dog en rædselsfulde aften din datter fik!
    Puha…med tre børn der snart bliver teenagers går sådan en historie lige i hjertet.

    • Kong Mor 26. maj 2015 hos 19:54 #

      Ja – det var en grim aften/weekend for os alle.
      Det vigtigste er vist bare at snakke med børnene, fortælle dem hvor farligt det er. De er jo super fornuftige når det kommer til stykket – og som regel gode til at passe på hinanden!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: