OP. Helt op

7 okt

Faktisk var det sådan, at da jeg spurgte ham – på et tidspunkt hvor jeg havde tid til at holde stigen – så havde Gårdmanden slet ikke lyst til at stige til vejrs og holde udkig. Som i overhovedet ikke.

Han har nemlig haft højdeskræk siden.. ja egentligt er det vel altid – vi fandt bare først ud af det da han var 5 år. Det havde jeg lige glemt lidt i farten, her forleden.

På udflugt til Egeskov for mange år siden, skulle vi andre jo absolut op i “tree-top-walking” i hvad der føles som flere kilometer over jordens overflade – dinglende i hængebroer og håbe på vi kom frelst over på den anden side.

Men ville den lille bjørn med op?

Ikke tale om.

Og da han jo var så lille, ville jeg ikke efterlade ham alene på jorden mens vi andre legede Tarzaner i trætoppene. Jeg ville jo godt derop sammen med de andre tre, så jeg prøvede at lokke lidt.. eller meget.

De andre begyndte at sige han var lidt af en tøsedreng og “kooooom nuuuu” Bjørnen rørte sig ikke.

Men pludselig kigger han på os fire som stod foran ham og havde gang i noget seriøst gruppepres – og så sagde han stille, men bestemt: ”I kan ikke bestemme over min krop.”

DSC01408

De tre andre kiggede på mig – og jeg sendte dem omgående på opdagelse alene – og satte mig derefter ned og knugede min lille søde, og meget kloge dreng, meget hårdt og meget længe.

Så megen visdom og selvindsigt i sådan et lille menneske.

Og jeg behøver vel ikke udpensle hvor dårlig en mor jeg lige følte mig der, vel?

Vi endte med at sidde og snakke om at han havde helt ret og at vi ikke havde været ret søde, alt imens de andre hujede rundt i trækronerne over vores hoveder. Og jeg tror nok han tilgav mig.

Hvilket er godt nok, for jeg har ikke helt tilgivet mig selv endnu.

Jeg bestak ham i hvert fald med en meget stor is – mest for at dulme min egen samvittighed..

DSC01430

Der er dog et lille bitte hjørne inde i min bevidsthed som er ret stolt over at jeg har kunnet give dem den respekt for deres egen krop – og deres eget værd.

Tænk at mit lille barn kunne sige fra – uden at råbe og skrige og skabe sig. Roligt og kontant. Så flot.

(Måske er det slet ikke min fortjeneste – men det vælger jeg lige at tro!)

Men altså – derfor skulle han altså ikke op på den stige.

IMG_5460

Det skulle divaen derimod!

IMG_5452

Og Zorronaldo holdt stigen..

Reklamer

10 kommentarer to “OP. Helt op”

  1. Ellen 7. oktober 2011 hos 07:44 #

    Nårh, snøft, hvor er han skøn, den lille Gårdmand – bare lidt pudsigt, at han så udtrykte forholdsvis stærke drømme om at se verden deroppefra 🙂
    Og hatten af for modige Divaer (og deres mødre… er det dig, der har taget billedet?)

    • Kong Mor 7. oktober 2011 hos 08:04 #

      Ja det syntes vi også – men han fik tilbuddet – flere gange..

      Men måske håber man at man overvinder sig selv? Det ville jeg da gøre..

      Divaen har taget billedet af solnedgangen og jeg har taget billedet af Zorronaldo!
      😉

  2. Susanne 7. oktober 2011 hos 07:49 #

    Jeg holder med Bjørnen. Det er godt, at han siger fra. Jeg har været lokket med op i de gange en enkelt gang. Jeg har også lovet, at jeg bliver nede og venter næste gang. Så fedt er det altså heller ikke.

    Jeg er lidt skuffet over, at jeg ikke kan se spidsen af Eiffeltårnet på billedet. Jeg havde troet, at stigen næsten groede helt ind i himlen 🙂

    Nyd jeres fredag.

    • Kong Mor 7. oktober 2011 hos 08:07 #

      Jeg har også været deroppe masser af gange – og får hver gang sug i maven og tænker NU falder jeg ned.. Men det er sjovt i stil med rutsjebanen i Tivoli.. I små doser..

      Det med udsigten, er jo kun fordi at Eiffeltårnet er den anden vej – vi kiggede ud mod vest – kysten ved Deauville og sådan 😉 og nu er stigen væk..
      😀

  3. Rejen 7. oktober 2011 hos 09:25 #

    superflot sagt fra af den unge Gårdmand…Og flot udsigt fanget af Divaen…God fredag til dig..;D

    • Kong Mor 7. oktober 2011 hos 20:06 #

      Tak skal du have! 🙂
      og i lige måde.

  4. Madame 7. oktober 2011 hos 09:33 #

    Sikke en dejlig historie! Din kloge dreng fortjener stor ros – de fleste andre børn havde hylet op i sådan en situation. Hvor var det fint, at I talte om det bagefter!

    • Kong Mor 7. oktober 2011 hos 20:07 #

      Tak Madame 😉
      Min (dårlige) samvittighed bød mig at snakke om det.. 😉

  5. Inge 7. oktober 2011 hos 17:44 #

    Nårhhh hvor er han en super sej gut.. Det er godt gået at få sagt fra så elegant. Måske vil han meget gerne op og se udsigten, men øver sig lidt i at overvinde frygten og turde gå derop.. Et par trin op er jo også over jorden. Flot udsigt i øvrigt.

    • Kong Mor 7. oktober 2011 hos 20:08 #

      Jeg må indrømme jeg var MÅLLØS.. Tænk at vide sådan noget når man er 5..

      Nu siger han at han godt ville op – men da stigen er væk risikerer han ikke det store 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: