Onde verden

Især den af plastik..

Helt ærligt – hvis jeg en dag fik chancen for at lægge plastikproducenter over knæet og give dem en mindeværdig røvfuld for at lave knækbart yndlingslegetøj – så gjorde jeg det.

For noget der ligner tre måneder siden, startede Gårdmand Bjørn sin ønskeseddel, og øverst stod der ”Politiskilt” og ”håndjern”.

Og jeg fandt en lille æske – med en bog om forbrydelser, et politiskilt og et par håndjern.

Og han blev lykkelig. Da vi skulle til en anden fødselsdag ledte vi efter den samme æske – og den var desværre udgået – det var jo lige meget, vi havde vores og kammeraten fik bare noget andet.

I kan godt fornemme noget her – ikke?

Nå men i hvert fald – denne idyl fordampede i et hjerteskærende hyl, i går aftes.

Derefter kom Prinsessen løbende ned og startede den der sirene: ”det var ikke mig jeg gjorde det ikke med vilje jeg men jeg kunne ikke se det… Og nu græder han..” kom det så.

Og jeg ved virkelig næsten ikke hvem der var mest ulykkelig, hende – fordi hun ikke havde set den indretning Gårdmanden havde konstrueret, eller ham – fordi hans håndjern var blæst til atomer.

Eller det vil nu sige – jeg ved altså godt hvem der var mest ked af det. Det kunne jeg nemlig godt høre da jeg kom op ad trappen..

Han lå ellers helt dybt nede under dynen. Og snøftede. Jeg lagde mig ved siden af.

”Det nytter ikke noget at ae” kom det halvkvalt. ”I morgen ved jeg bare at jeg har ondt i hovedet. Og jeg ved godt at det ikke er Prinsessens skyld – jeg er bare  så ked af det”

Jeg prøvede at sige at jeg måske kunne lime det. Gaffa.. eller noget..

”Nej” – og så faldt tårerne igen – ”fordi der mangler en hel masse stumper.”

”Og jeg kan ikke engang få nogle nye.” hikstede han. Jeg hviskede, at jeg gerne ville vide hvorfor..

”Jamen i de andre politiæsker med håndjern, er der en masse skrammel som jeg slet ikke har brug for. Og de ligner heller ikke fars håndjern”

Her tørrede han snot og tårer af, i Mumles ene vinge eller luf – eller hvad det nu hedder når det sidder på en pingvin – der på armens plads.

”Og jeg vil heller ikke have rigtige håndjern – tænk nu hvis jeg kom til at smide nøglen væk..”

Jeg lå bare og krammede min lille Bjørn og tænkte onde tanker om generel plastikskørhed..

Jeg fik ham til at falde så meget til ro, at jeg med nogenlunde ren samvittighed kunne sige godnat.

Så hvis her er stille i dag – er det fordi jeg er så meget på jagt efter håndjern..