Da jeg var lille spiste jeg min aftensmad på denne tallerken, hver eneste aften.
Den står på min tallerkenrække og kigger med, men den bliver ikke rigtigt brugt mere.
Og så i går aftes, blev min pandekage serveret på den. Og jeg kunne pludselig mærke glæden over prikkerne på kanten, og pigens fletninger.
At hun holder en ost i armene har jeg altid set bort fra. Hun var så sød, at selvom jeg ikke brød mig om ost, så kunne jeg sagtens tilgive hende dette lille fejltrin.
Og nu hvor jeg er i gang, må jeg vist have opstøvet den tallerken i hvilken jeg – som mange andre i familien – spiste min øllebrød, havregrød eller varme mælk med tvebakker.
Kong Mor - med vilje 
En tallerken med minder.. Vi hsr også fundet de gamle børnetallerkner frem igen til Emil.
Åhh dem vil han bare altid huske! Det er bare sådan en ting man hele tiden sidder og glor på som lille 😉
Man behøver åbenbart ikke at være tvunget ud i et større oprydningsprojekt for at komme i det nostalgiske hjørne 😉
Næ – det er nok at ens mand serverer pandekager på Fynbo-pigen! 🙂
Mad med minder smager altså bare godt. Gad vide, hvor min gamle tallerken er 🙂
Se nu der – du tænker også på det 😉 og ja – mad smager bedst med minder – og smukt præsenteret!
Sød lille tallerken til en skøn spise, men fik du kun én pandekage? Nu har jeg kæmpet mod hele dagen, men nu bliver det pandekager til aftensmad 😉
Nej jeg fik to! 😉 med dansk sirup på mmmmmmm. og det gjorde det så ud for aftensmaden!