De der araknae..nogle

1 sep

Små ækle kryb. Eller faktisk er de kæmpe giga store. De er så store at vinduerne sitrer, når de tramper hen over gulvet for at angribe uskyldige mennesker.

Det sære er at jeg ikke altid har været bange for edderkopper – for det er dem jeg snakker om.

Men som 14 årig, sad jeg en eftermiddag, stille og roligt på bunden af min morfars lænestol og læste en Agatha Christie.

Og.. ned fra himlen, eller loftet var det nu nok snarere, dalede en edderkop – og jeg sad der – så bange at jeg ikke kunne skrige, med en edderkop i mellem bogen og min næse, ude af stand til at komme væk, uden at edderkoppen kravlede enten op i håret på mig eller ned på mit tøj.

I sidste øjeblik havde jeg åndsnærværelse nok til at tage bogen og skubbe uhyret væk. Og løbe højt skrigende ud i køkkenet hvor resten af familien på det groveste ikke bare ignorerede min nærdødsoplevelse, men også fuldstændigt undlod at tage den overhængende fare jeg havde været i, seriøst.

Og siden da har jeg fået åndenød og synsforstyrrelser ved synet af sådan en krabat.

Det hjalp naturligvis ikke at jeg ”kom til” at se Araknophobia ved en fejltagelse. Troede jeg kunne se min angst i øjnene – men jeg er desværre ikke Harry Potter. Hvilket resulterede i at jeg ikke er i stand til at tage et brusebad før jeg har tjekket om der er room-mates..

Jeg har faktisk endda spekuleret på om det er en genetisk kromosomfejl, idet Gårdmand Bjørn desværre lider af samme sygdom. Bortset fra at det viste sig ret tidligt hos ham.

Jeg har en veninde Sussie, som en dag var på besøg, og hun havde bamser med til firkløveret. Store lækre bløde og dejlige bamser.. Og så var der lige en stor og blød bamse-tarantel til Gårdmand Bjørn.. Han gik totalt i panik, og fik indtil flere hjertestop. Gemte sig under bordet – nægtede at gå i seng og den slags..

Sussie var frygtelig ked af det, men rådede bod på det, et par dage efter da posten kom, med en meget sød, meget blød og blid og rolig kanin, som nu naturligvis hedder Sussie.

Tarantellen er vist gået op i røg på forbrændings stationen, for jeg tror ikke den selv kunne kravle ud af den indpakning jeg gemte ham i. Det var jeg nødt til, for Gårdmand Bjørn kunne nærmest ikke gå ind i huset af skræk for at den – bamsen altså – angreb.

Og jeg måtte love at den ikke kom ned til Røde-Kors butikken – for tænk nu hvis en af hans venner så fik den.

Hvis vi kommer til at lande foran en film, hvor den slags bæster er med på rollelisten så går vi – Gårdmand Bjørn og jeg – eller deler en god stor pude.

Den eneste film vi har kunnet tåle er Charlottes Tryllespind – som i gamle dage altså hed Tina – men lad det nu ligge.

Desværre deler vi adresse med bæster i krabbestørrelse, både på øen men også her på Æblebakken og da vi kom hjem for 2 uger siden hørte vi et råb fra badeværelset – og da JEG ikke redder nogen overhovedet fra den slags, hylede vi alle 5 i kor på First Man, som meget mod sin vilje altid bliver tilkaldt som lejemorder.

Det var til dato den største edderkop jeg har set – udenfor et bur.. Den døde dog, og endte sine dage, fladmast i et stykke køkkenrulle, på bunden af en skraldespand.

Bare den nu ikke går igen.. Man har før hørt om genfærd..

Reklamer

16 kommentarer to “De der araknae..nogle”

  1. Susanne 1. september 2011 hos 07:27 #

    Uh Kong Mor. Jeg gyser med dig. Det værste jeg har oplevet, var den gang, at jeg hørte en falde ned ved trappen. Den var mega. Hvis jeg er alene hjemme, så er det støvsugeren. Og ellers så må min private håndværker agere helt og sørge for min overlevelse. Til gengæld har jeg lovet ham, at jeg nok skal tage mig at husets mus.
    God torsdag til dig – uden kryb.

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:32 #

      Neeej altså – sikke et rabalder det må have lavet! 😉
      Mus kan jeg sagtens med. MEN ikke edderkopper!!

  2. Ellen 1. september 2011 hos 08:05 #

    Høhø. Stakkels dig – jeg troede man kunne vænne sig til det; det har C gjort, for i et gammelt engelsk hus med stråtag er der mange edderkopper, og hun tager dem nu i stiv arm, sådan næsten bogstavelig talt. Da hun boede hjemme, led hun også af araknofobi og havde (ubevidst) en helt bestemt stemmeføring når hun kaldte på John, fordi der var sådan en fyr i nærheden. Så kom han bevæbnet med et stykke køkkenrulle, fordi han jo vidste hvori opgaven bestod 🙂

    Kært barn har mange navne: Jeg mener, den hed ‘Charlotte’s Web’ på engelsk og både ‘Tinas tryllespind’ og ‘Den syngende gris’ på dansk. Men det er en skøn tegnefilm, som alle børn i familien har elsket.

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:33 #

      Jeg vænner mig ALDRIG til dem.. 😉

      Jeg hørte Tinas tryllespind på lydbog da jeg var lille, og kunne købe Charlottes tryllespind til børnene på dvd for et par år siden. Mærkeligt!

  3. Rejen 1. september 2011 hos 08:24 #

    hehe, selvom jeg bor sammen med Jimmi der også har haft fugleedderkopper som hobbydyr, så bryder jeg mig altså heller ikke om når de kravler rundt i mit hjem, i teltet eller i kanoen…Jeg plejer at kalde på Fetti og sige(råbe):FANG EN EDDERKOP!!!…;)

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:35 #

      Ej hvor smart – jeg tror også blondinen har ædt et par stykker.. For indimellem løber hun efter noget som løber stærkt og så gnasker hun..

      HOBBYDYR? Og ham har du giftet dig med??? Jeg var faldet OM.. 🙂

  4. Katrine 1. september 2011 hos 09:35 #

    Mine uinviterede gæster bliver også maltrakteret af støvsuger eller køkkenrulle, men de ryger altså ud i toilettet. Tænk hvis nu de har flere liv, og kommer op af skraldespanden? Fy for nogle lede dyr, og nu er det jo sæson i DK for at de kommer ind i varmen…IKKE hos mig. Skal have tryllet mit gamle mosquito net fra min tid i Asien om til rammer, som jeg kan sætte i div vinduer…de satans kryb skal da ikke bestemme, om vi andre må få lidt frisk luft! Gys, sikke en morgenhistorie.

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:35 #

      Enig enig!! Det er dog lidt et problem når han er ude og rejse. Så må jeg jo gøre det selv..

      God idé med myggenet

  5. Anne 1. september 2011 hos 11:36 #

    Aaaaaaad med ad på.

    Jeg skyller som Katrine også krybene ud i toilettet – tænk hvis de alligevel ikke er helt kreperede der på bunden af skraldeposen indhyllet i køkkenrulle-ligklæde. Uff.

    Undtagen det krapyl-kryb, som jeg engang oplevede og blev udsat for, som hvæsede … seriøst – da jeg sprayede insekt-halløj-middel på den. Den forsvandt så også … Uh får myrekryb og gåsehud ved mindet 😉

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:36 #

      Hvæsede???????? Jeg havde seriøst fået 8 hjertestop.. GYS

  6. jensdrejer 1. september 2011 hos 14:07 #

    Jeg er heller ikke vild med edderkopper og myrder dem uden samvittighedsnag hver gang jeg får chancen. Alligevel er det altid lidt morsomt at læse om andre som virkelig er hysterisk bange for den slags kryb…….. sorry….. LOL

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:37 #

      Jeg forstår dig så godt – jeg ville også grine lidt af det hvis det ikke var mig – men altså kun lidt.

  7. Inge 1. september 2011 hos 14:23 #

    Uhadada.. det er ikke sjovt med den slags kæmpe kryb.. Da jeg boede i Aalborg kom jeg engang til at slå et kæmpe stykke emalje af vores badekar, fordi jeg var nødt til at bruge en træsko for at slå en mega monster stor edderkop ihjel.. Det hjalp ikke at kalde på min mand, han var væk i flere dage og jeg skulle jo for pokker i bad.. 🙂
    Du og gårdmand Bjørn har min dybeste medfølelse og forståelse..

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:37 #

      HAHHAaaa – hvor sjovt! Vigtigere var det at krybet døde end en smule emalje!!

      Og mange tak for forståelsen!

  8. helleq 1. september 2011 hos 14:24 #

    Hos os er det min mand, der er bange for edderkopper, og mig der fjerner dem… Og jeg husker tydeligt, da vi så “Aracnofobia” sammen med et sæt venner, hvor HUN er bange for edderkopper. De to bange syntes at det var den mest ulækre film i mands minde, og os seje syntes ikke det var en skræmmende film…

    Men vis mig en stålorm, og jeg HYLER 🙂 Alt slangelignende er for meget !!

    • Kong Mor 1. september 2011 hos 18:39 #

      Nå ja – dem kan jeg heller ikke lide.. Er måske lidt sart?? (Det sagde jeg ikke)
      Nå men jeg er da blevet 41 så mon ikke jeg overlever.
      Araknofobia er den mest ÆKLE film.. Det kildede overalt da jeg så den og jeg så den ikke engang færdig!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: