Snot – indrømmelse #2

29 nov

Er man sart anlagt – bør man nok bare komme tilbage en anden dag.. Så er I advarede.. Men jeg kunne ikke lige finde på andet.

Der er flere slags snot.

Først er der privat snot.

Det er den slags man, trods det at man har det ud over det hele, alligevel formår at redde alene. Tørre af og fjerne sporene, uden at andre opdager det.. Man kan ånde lettet op og være helt sikker på at ingen har set det.

Så er der offentligt snot.

Den slags, er som oftest forbundet med en akut mangel på kleenex. Hvor man febrilsk forsøger at skjule fadæsen på undersiden af ærmet, eller i en gammel kassebon, som var eneste alternativ til den håbløst tomme kleenexpakke på bunden af tasken.

Såfremt det sker, er det uheldigt, men det kan ske for selv den bedste..

Så er der pinligt snot.

Det er den værste.

Det har jeg prøvet.

Den eneste grund til at jeg overhovedet fortæller om det her, er at det er SÅ mange år siden, og alle involverede for længst er døde. Og i øvrigt læser de ikke min blog.

Jeg var på besøg i Danmark. Og blev forkølet. En mindre detalje var, at jeg var gravid, og i forvejen skulle ligge ned, fordi jeg havde mange plukveer. Så er det ikke voldsomt smart, at skulle hoste hvert andet sekund.

Jeg ville nemlig meget gerne føde under ordnede forhold, derhjemme. Så jeg skulle til lægen. Som skulle stoppe min hoste.

På vej derind blev jeg overmandet af et af den slags hæse nys, som kravler helt ind i bihulerne, og tømmer det meste af indholdet ud over det hele.

Jeg sagde jo det var pinligt.

Okay jeg glemte at tilføje ulækkert. Men det hænder jo immervæk for alle mennesker at nyse ind i mellem.

Nå – det der våde nys.. Jeg kunne mærke at noget skete.. Men jeg kunne hverken se eller mærke noget. Jeg famlede febrilsk – og mest i blinde – jeg kørte jo bil, men fandt ikke noget suspekt.

Eftersom jeg ikke rigtigt fandt noget, slappede jeg efterhånden af og endte da også med at glemme det igen. Jeg fandt en lille plads på Torvet og kom hen til lægen.

Småsludrede med sekretæren, hilste høfligt på de andre i venteværelset, og sad i mindst 11 minutter foran lægen før hun rakte mig en recept på noget der kunne fjerne min hoste, samt noget astmamedicin som skulle forhindre mig i at føde i løbet af aftenen.

Det var jeg naturligvis nede og hente på apoteket.

Og i bilen på vej hjem, så jeg det..

Eller den – skulle jeg måske snarere sige. LIGE midt på min bluse – sad den. Og grinte.. Ja den grinte – JEG grinte absolut ikke.

Jeg stod derimod meget længe foran spejlet da jeg kom hjem, kun for at konstatere at uanset hvordan jeg end vendte og drejede mig, kunne den ikke skjules på nogen mulig måde. Med andre ord – den var meget synlig.

Den aften var jeg meget stille. Og jeg kom ikke til staden mere under det besøg.

Og ja – dette indlæg er uden fotodokumentation. For alles bedste.

Reklamer

18 kommentarer to “Snot – indrømmelse #2”

  1. Rejen 29. november 2011 hos 08:27 #

    Adder, men lidt morsomt…så længe det ikke er en selv der er den pinlige…Lidt ligesom en bums man ikke har opdaget og alle bare glor på den…;D

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 15:37 #

      ja nu – 15 år senere kan jeg næsten godt se det moromme i konceptet.. Næsten..
      😉

  2. Kirsten 29. november 2011 hos 10:01 #

    Aaaarrrrrrdddd!!!!

  3. Lines linier 29. november 2011 hos 10:49 #

    He he. Der er altid en god (og klam) historie i snot! 😉

    Her blot lidt mere (klamt) infotainment om snot: http://www.rhoei.dk/line/wordpress/?p=1312

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 15:39 #

      Ja de er godt klistrede!! 😉

  4. Ellen 29. november 2011 hos 10:59 #

    Se det fra den lyse side: Hvis du havde opdaget det, mens du var ved at blive ekspederet på apoteket, ville du være blevet endnu mere pinligt berørt 🙂
    Det var en meget underholdende historie, men det kan sikkert ikke komme bag på nogen?

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 15:40 #

      GUD ja – du siger noget. Jeg havde nok slået krølle på mig selv for at skjule det..
      Og jeg er da til stadighed glad for at kunne få folk til at grine – selvom i nogle tilfælde gør det mere ondt end andre 😉

  5. fruenimidten 29. november 2011 hos 11:30 #

    Ja, adr hvor klamt. – Men jeg synes altså ikke, din læge var særlig sød ikke at hjælpe dig af med din ‘klat’. Hun var dog en prof, og det burde kun have været moderat pinligt.

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 15:42 #

      Nej – DET har jeg også spekuleret på i mange år.. Det var heldigvis ikke min læge – men min mors.. Ikke at det gør det mindre pinligt.. Men jeg har da i det mindste aldrig set damen igen 😉

  6. birgittemote 29. november 2011 hos 12:52 #

    Godmorgen … fra mine lattermuskler 🙂

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 15:42 #

      Godeftermiddag 😉

  7. Lene, Kongmoderlig leverandør af lægeordineret lakrids 29. november 2011 hos 16:56 #

    Du skal da være glad for, det ikke skete i en bus og klatten havnede i håret på personen foran dig 😉 😀

    • Kong Mor 29. november 2011 hos 18:54 #

      jooo – man må være glad for lidt.. 🙂

  8. Benedikte 29. november 2011 hos 19:52 #

    Thi hi…. fnis…

  9. Susanne 29. november 2011 hos 21:43 #

    Fnis……
    Som en gang da jeg mødte en elev på skolen, som gjorde mig opmærksom på, at jeg havde en masse birkes i tænderne. Sådan ca. 3 timer og 25 mennesker efter at den der frøsnapper var indtaget. Tak siger jeg bare. Og tak til dig Kong Mor for den gode underholdning.

    • Kong Mor 30. november 2011 hos 08:50 #

      Jamen det er jo kreperligt.. Tænk at folk ikke siger noget.
      Men ja.. man kan komme vældig galt afsted uden at ville det 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: