Post Award

Okay… hvad så nu?

Hvad gør man så rent post-award-mæssigt? Venter jeg nu på, de der fine blomster kommer med posten? Det kan jeg jo godt vente på alligevel, for det er da så hyggeligt at få blomster.

Jeg har svaret på nogle spørgsmål.. Konstateret at der har været 1 kommentar på indlægget – og er nu alvorligt bange for, at jeg er blevet blacklistet af de garvede bloggere, fordi det åbenbart er lidt ilde set, at awarde.. (Ja, dette blev så skrevet, FØR alle I andre kommenterede – men jeg lader det stå alligevel – det ser nemlig mere dramatisk ud!)

På den ene side kan jeg godt se det. Man fremhæver nogle i forhold til andre. Det er synd for dem som ikke bliver fremhævet. Men jeg følte ligesom ikke at jeg kunne nominere jer alle sammen – for alle dem jeg har på min blogliste.. og alle dem jeg har i favoritter – hvor de putter sig, indtil jeg har luret om jeg gider læse på dem hver dag – de lægger jo indimellem et guldæg.

Bevares, det sker ikke hver dag – det gør det jo for ingen – men de blogge jeg  læser med på, kan jeg jo lide – derfor blogliste.

Jeg blev jo også nødt til at respektere at nogle er awardfri.. Vil det så sige at man ikke må synes de er gode??

Nå, men for øvrigt tror jeg, at jeg har luret det der award noget, der sker jo det, at man bliver SÅ glad når nogen synes man skriver godt. Nogen som kan lide ens blog.

Og så er awards måske også mest for nytilflyttere udi Blogland. Sådan som mig. Føler mig stadig som ny, selvom jeg runder de hundrede lige om lidt.

Men hvordan skal vi ellers blive set, hvis det ikke er hos hinanden? Hvis vi fortæller hinanden, at her er der en ny god blogger, så kan endnu flere læse vores blog, og så er der nogle der kan sende sådan nogle pæne virtuelle glansbillede cyber awards. Og så blir’ man glad. Jeg gør i hvert fald.

Men det behøver jeg strengt taget ikke at få en award for at blive. Jeg bliver lige så himmelråbende lykkelig for kommentarer. Faktisk måske endda mere glad. For det betyder at folk læser min blog.

Fordi.. dem jeg nu har nomineret.. Øhhm, hvor kikset er det lige hvis de ikke ved det – fordi de nu ikke læser med her? Ja, jeg har naturligvis ikke nomineret Maren, hende med tegningen.. fordi chancen for at hun overhovedet aner noget om min eksistens, den er forsvindende lille.

Skal jeg så sende de nominerede en mail og sige ”psssst – jeg har nomineret jer”.. Så er det som om hele konceptet falder lidt til jorden. Men jeg må nu nok hellere gøre det, så de opdager at jeg har nomineret dem.. Kunne jo være de blev glade alligevel.

Nej, nu lyder det som om jeg er helt græsk katolsk med den award. Og det er jeg jo ikke – jeg er glad og stolt af min award fordi jeg har fået den af 2 bloggere jeg læser hos hver dag – og som jeg – eller kan man nu godt sige ”holder af” når ikke man kender folk?

Helt ærligt – nogle gange bliver jeg lidt nervøs for min egen mentale tilstand. Hvor normalt er det lige at gå forbi nogle rødbeder på markedet og tænke på om Krudtbøllen får lavet mere mad – ihukommende et sjovt rødbedebillede?

Eller på vej ud af apoteket, lige stoppe op og sende Ellen en tanke – om hendes lungebetændelse nu er væk? For nu kun at nævne et par stykker.

Er man så ikke snart på vej til den lukkede? Jeg aner ikke hvem I er – men det føles sommetider som om at jeg gør. Spooky..

Nå, men for at komme tilbage til den der award. Hvad gør man så bagefter? Det er jo ikke som om man får tilsendt et rigtigt blomsterhjerte – det kunne ellers være fedt – jeg elsker som sagt at få blomster.

Men det bringer mig så over til de der give-aways.. og for at få noget lækkert, eller også noget knapt så brugbart som pulversuppe.. skal man gøre alt muligt. Man skal være fast læser.. Skal man ikke? Og linke og sådan noget?

Men der er mange andre lækre ting, jeg enormt godt kunne tænke mig – og jeg håber hele tiden at jeg snart vinder en give-away.. Tror bare ikke det virker, når jeg ikke melder mig til.

Men helt ærligt, pulversuppe.. eller hvad det nu var. Det er da skørt.

Nå, jeg linker ellers glad og gerne – men det har I jo fundet ud af. Det kunne da være så fedt at få tilsendt noget gejl, hver gang man linker til nogen.

Og fast læser? Jeg kan finde ud af at trykke på subscribe på wordpress, og nogen gange husker jeg oven i købet at trykke på den, på en god blog. Og jeg selv, har hele 6 faste læsere af min blog.. Ganske overvældende.

Men da der ofte er flere end de 6, som rent faktisk gider kommentere på hvad jeg skriver, så kan det være lidt lige meget. Men hvordan man gør på blogspot? Det har jeg ikke luret endnu.

Hvor om alting er, så er jeg lidt usikker på, om jeg skal forvente at få de der blomster tilsendt (man kunne jo nøjes med et glansbillede) I kan godt høre at jeg lokker for at få et eller andet, ikk’?

Eller om det bare var det.. Det har jeg nemlig lidt en lumsk mistanke om at det var.

Lidt ligesom den gang min superhelt linkede til mig, og jeg fik 1000 hits på en dag og i tilgift var ved at falde besvimet om. Og så dagen efter.. Det var jo noget af et antiklimaks.

Og i hele den næste måned så mine statistikker fuldstændigt latterlige ud – nej jeg er stadig ikke vænnet fra, den kolde tyrker virkede ikke efter hensigten.

Nu er de efterhånden kommet ned på et normalt leje igen – på det jævne, på det jævne..

Summa summarum – jeg fik en award – ej jeg fik jo faktisk to, fordi selvom det var den samme award, så fik jeg den af to forskellige mennesker. OG tak for det – skal vi så ikke bare begynde at blogge igen?

Så kan jeg med spænding vente på at jeg vinder en eller anden give-away – det kunne jo være jeg var heldig selvom jeg ikke er meldt til.. bare det ikke er pulversuppe.