Set med andre øjne

Jeg kører lige lidt fotospam over temaet: Kong Mor set med andre øjne!

Divaens bud på Kong Mor.

Og Prinsesse Lyserøds. Bemærk venligst al den mad hun har valgt!

Divaen om familien.. Når vi er værst. Tankevækkende..

Ses vi til kage?

Mojito.. strik

Jeg har strikket.

Ja, ikke hele dagen altså, men jeg er nok kommet til en 11-12 bøgers længde, og snart har Divaen noget hun kan blive viklet ind i, hvis det mod forventning skulle gå hen og blive ligeså koldt som sidste år. Og jeg er kommet endnu et skridt nærmere kreabloggere!!

Derudover, så er jeg blevet lokket i fordærv.

Nogen, som i First Man, kom og svingede med en mojito – helt inde i mit synsfelt. Det er sådan noget med alkohol i. Og med min nye status som arbejdsløs, så – ej, det er egentligt ret smart at man kan skyde skylden på arbejdsløsheden, sådan for alt muligt.

Det er lidt ligesom med samfundet.

Det er yderst belejligt at have fundet et alternativ at skyde skyld på, hvis nu samfundet ikke er disponibelt, så kan man altid bruge arbejdsløsheden som undskyldning for dette og hint.

Hvorom alting er – jeg blev drikfældig – og om det så var på grund af ny status som arbejdsløs – hvilket man jo strengt taget ikke er når det er weekend, eller om det var fordi vi har haft omkring 28-30 grader og bragende solskin hele dagen,  så fik jeg et par mojito’er eller 3 og så gad jeg da overhovedet ikke at tænke på et fornuftigt blogindlæg.

Ikke at jeg bilder mig ind at jeg har haft så mange, som rent faktisk var fornuftige, men jeg gad ikke engang prøve på at lave noget, der eventuelt kunne tænkes at blive det..

I tilfælde af at I kunne have lyst til at prøve sådan en samfundsundskyldning eller hvad det nu blev til, så kommer opskriften her.

Det smagte godt!

Vi ses senere til en ny omgang af søndagskager!

Magnum

Og jeg mener IKKE is – nej.

Nogle billeder bliver hængende bag øjenlågene. Altid.

Sådan har jeg det med dette billede. Ville have vist det til AB for længe siden – men bogen lå hjemme på øen, og jeg kunne ikke huske fotografens navn.

Nu da jeg så er hjemme, fandt jeg muligheden for at stå på hovedet i kasser og reoler og endte med at lokalisere Magnum bogen. Som I skulle tage at kigge i. Som er fuld af chok. Som har billeder jeg omhyggeligt bladrer forbi.

Ligesom jeg kan huske jeg bladrede i en bog om Surtsey vulkanen, da jeg var lille. Den og den side kunne jeg ikke se på – de var alt for uhyggelige. Tænk hvis lavaen sprøjtede ud over min seng og ned på gulvet, eller tænk hvis røgen kom og jeg ikke kunne trække vejret mere.

Men jeg fik med megen møje og besvær bladret mig selv uskadt frem til billedet med kvinden der går fremad, med barn på maven, og dyr at passe. Og så lige alt det brænde på ryggen.

Billedet som sætter alting i relief. Som får mig til at stoppe op og tænke – STOP brokkeriet. Hvad enten det er til sig selv man taler, eller til de andre brokkerumper udi det ganske land.

For nu ikke at tale om alverdens brokkerumper.

Jeg huskede billedet som værende i sort/hvid – og undrede mig såre da jeg så at det var i farver.

Men hendes liv er i mine øjne, efter min vestlige standard, så trøstesløst, så slidsomt og en eventuel fremtidsdrøm fuldstændig umulig. Et liv helt uden farver. Så måske er det grunden til at jeg husker det som værende sort/hvidt. Hun kan ikke være ret gammel med det lille barn hun har – hun er måske endda meget yngre end man tror? Se lige hendes øjne..

Men hun drømmer vel også?

Hun har vel også ambitioner?

Eller har hun allerede resigneret og givet op?

Tur til Deauville

Selvom vejret var gråt og underligt, var det ikke koldt og det blæste heller ikke.

Prinsesse Lyserød ser mod England.

Spejlbillede i farver og shades of gray.

Fugle.. med fjer på. De sagde i hvert fald ligesom fugle..Og det var hverken høns eller gråspurve

En styrmands plads på en lillebitte båd.

Mod la Falaise des Vaches Noires. Strand og tidevand.

Smukke kakler.

Der mangler et “P” – jeg ved det godt.

Søndagskagen #1

Som nogen tidligere har påpeget – så spiser vi altså også kage om søndagen, hver søndag, her i Normandiet. Og netop fordi vi ugentligt mæsker os med 4000 kalorier pr cm2 kage – så er det jo indimellem nødvendigt at kigge forbi hendes blog for at blive inspireret den anden vej! Ellers kan vi vist trille hjem.

Især når man som jeg lige har fået følgende besked fra Prinsesse Lyserød – da jeg nævnte at jeg følte mig lidt tyk. “Du er ikke tyk Kong Mor – det er hvalpefedt”. Og taaaak! Møgunge..

Nå, men altså, da vi kom hertil, satte jeg mig – blandt så meget andet – for at introducere alle de forskellige franske kager der findes, for det royale firkløver. Lidt kulinarisk kultur er jo ikke af vejen, slet ikke når det bliver præsenteret i kageform!

Især når vi ikke regner med at blive for evigt – så må de jo godt have fået andet ud af opholdet i landet, end det on-going skoleprogram. Målet er nået – de ved nu også noget om franske kager. Ganske uundværligt for deres fremtid!

Og igen påpeger jeg tydeligt at nej, det er IKKE mig selv som laver dem. Det har jeg byens bagere til.

Okay så, nogle af dem, fødselsdagslagkager, æblekager, brownies, fastelavnsboller, sådan nogle kedelige og nemme nogen – dem laver jeg selv. Jeg ville få stress af at skulle lave sådan nogle fine kager som også florerer i Blogland, med fondant og glimmerprinsesser, i det hele taget sådan nogle som forestiller noget, så nej vores søndagskager – dem lader jeg specialisterne om.

Og MAND vi har fået nogle herlige franske “kagerier”. Indrømmet nogle er bedre end andre – heldigvis da!

Vi lagde faktisk ud med en framboisier – som vi glemte at tage billede af.. så den kan I ikke få at se, men så fik vi en Charlotte aux fraises!

Og den var mums! Meget mums!

Og nu kan I således glæde jer til, at få præsenteret en søndagskage det næste lange stykke tid. Dejligt ikk?

Lørdag i billeder

God tidlig morgen – solopgang over Æblebakken.

En lille gåtur ned til markedet i solskin og varme.

Blomsterflor

Vidunderlige jordbær.

Og så hjem, finde en god Bourgogne frem, riste kartofler, skære kylling ud

og så ellers – Velbekomme!

Og til dessert? Jordbær med fløde i mormors flødeskumsskål!

Og godnat fra Normandiet!

Hvad laver man en varm søndag i Normandiet

Man plukker blomster – og laver blomsterkranse.

Paparazzi

I stil med min personoplysningsparanoia, så ved jeg heller ikke lige, hvordan jeg skal gribe det an, med at hælde billeder ud over hele min blog.

Det er faktisk besynderligt – og de som kender mig kan vist nikke genkendende til det – jeg er som regel at finde bag et kamera. Jeg tager billeder af alting, hele tiden. Har altid et kamera med i tasken – for hvis nu.. Jeg når derfor sjældent selv at komme med på billederne, men jeg har 3 milliarder billeder af rigtigt mange andre ting – jeg har endda et billede af bulen i døren efter den brækkede finger – og jeg er vist noget af en belastning for mine omgivelser, når jeg går i gang.

Men den dag de så modtager en lille bog med billeder, eller en kalender, en kop eller noget andet gøgl, så bliver jeg dog som regel hurtigt tilgivet for mine paparazzistiske tendenser. (Prøv IKKE på at udtale det..)

Nu har nogen spurgt, om der ikke var nogle flere billeder, og det er der naturligvis.

Men det indebærer at jeg skal tænke over om jeg vil have min blog plastret til med billeder af det royale firkløver.

Og noget blondine.

Jeg kunne også bare smide nogle billeder på, og lade som om det slet ikke var os – men nogle som lige kom der forbi.

Det tror jeg bliver løsningen! Det er der ikke nogen som opdager alligevel – billederne er jo så små.

Vi starter med dette vellignende billede af yngstedrengen og jeg – på vej til skole – sidste mandag.

Dette er nogen børn på vej hjem til Æblebakken efter en gårtur i byen lige da vi var kommet.

Og dette er den udsøgte udsigt fra mit ene køkkenvindue – og godt med zoom. Der er noget pænt lys på kuplen, om aftenen.

Men der skal også være plads til hverdagens drama!!

Her ses ældstedatter, yngstepigen og blondinen i baggrunden, på sydsiden af Æblebakken. Den opmærksomme læser vil straks bide mærke i de to lyse spor midt i græsset. Det gjorde ældstedatter også – bed i det. Græsset altså.

I starten tid vidste vi ikke helt hvor langt Æblebakken fortsatte, og om det var sådan at man kunne lade blondinen løbe frit, så en aften ville ældstedatter gå en tur og tog derfor blondinen i snor.

Omtrent der hvor jeg står og tager billedet, er der et lille buskads. Da de var nået hertil, stod ældstedatter stille for at sikre sig at naboens hund ikke også var løs, og hun så i første omgang ikke starten, af det som videre skete.

En kat sad på lur i buskadset, og den havde nok ikke den største lyst til at blive lige der, med blondinen i så ubehagelig nærhed. Altså satte katten afsted i et mægtigt spring – forbi blondinen – faktisk nærmest hen over hovedet på hende, og ud over marken.

Ældstedatter fik et chok over det pludselige spetakel, og det resulterede naturligvis også i at blondinen satte efter katten med et fænomenalt spring.. og med nogen hængende efter sig – som stadig holdt fast på snoren, jo da – vel gjorde hun så!

Og hun blev faktisk trukket et temmeligt langt stykke, før hun fik åndsnærværelse nok til at give slip – hun landede derefter i en nydelig buket brændenælder..

Det visne græs er sporene af den lille liggende promenade hun tog sig. Hun kom hjem – uden blondine – noget bleg og med græspletter på knæene, røde pletter på hænderne og græstotter i håret, og en anelse vrissen på sin ellers elskede hund – der kom halsende hjem kort tid efter – vældig glad og tilfreds med sin indsats som kattejager.

Et par dage efter ville jeg med en tur ud over marken, og ældstedatter siger så: “se – det var der jeg faldt” og peger på det visne spor. Græsset er simpelthen blevet flået op – og visnet. Stakkels græs. Og jeg skyndte mig at tage et billede.

Flere billeder en anden dag!