Den der Sommer, ikk’?

22 aug

Jeg synes den smuttede lidt vel hurtigt.

Den havde meget travlt med at forsvinde rundt om hjørnet.

Den havde måske noget den skulle nå. En afbudsrejse til de varme lande?

En sommerferie i Frankrig?

Men hvad, den var her da.

Og det var rart.

Og jeg var endda i sommerhus i hele tre dage.

Det var en SKØN ferie.

Sand

Med sand.

Vand

Og vand.

Afslapning

og rendyrket afslapning.

Så skidst med at ferien kun var på tre dage. Jeg nød dem tre gange så meget!

Kager..

21 aug

Det er måske gået op for nogle, men jeg gentager det lige: jeg mener at man aldrig må gå ned på kage.

Som i aldrig nogensinde.

Bare spørg mine kolleger i The Dream Team.

Eller ved nærmere eftertanke – lad være – de kunne komme med frygtelige afslørende detaljer som jeg trods alt ikke er klar til at dele her. Det må være nok at jeg har delt alle mulige andre frygtelige ting med jer i mine indlæg om indrømmelser. Eller om pinlige episoder.

Så lad endelig vær med at spørge mine kolleger.

Men altså kage.

Jeg har to opskrifter – eller det vil sige jeg har kun den ene tilbage idet jeg smed den anden ud – som bare aldrig lykkes. Derfor blev den anden smidt ud.

Den ene, den som så aldrig er blevet smidt ud, er stadig i min besiddelse af den simple årsag at den står skrevet i min egen opskriftsamling og at jeg ikke vil rive sider ud af min bog, og sommetider glemmer jeg desværre at den faktisk burde smides ud.

Som i går.

Den er billig, den er nem og derfor gik jeg i gang med den.

Cirka halvvejs kunne jeg pludselig huske noget med noget farin der aldrig ville smelte. Derfor puttede jeg farinen på kagen i længere tid end foreskrevet, men hjalp det?

Overhovedet ikke.

Det elendige farin vil bare ikke smelte.

Resten af kagen smager fint.

Jeg er bare helt sikker på at jeg må gøre noget forkert.

Kage med ikke smeltet farin

Og hvis nogen ved hvorfor det dumme farin ikke smelter, modtages jeres kommentarer med kyshånd.

Hjertestop.

20 aug

Zorronaldo var taget tilbage til Æblebakken for at holde Victor med selskab i tre uger. Han nød hvert sekund og så skulle han hjem.

Til sin moar.

Jeg nåede lige ind for at tjekke ankomsttiderne og om der var forsinkelser på nettet, da en netavisside med store uhyggelige ord fangede mit blik. Fly skudt ned. Ingen overlevende.

Før jeg nåede at trykke videre ind på diverse nyhedskanaler og endelig fatte at det ikke handlede om et fly fra Paris, men et fra Amsterdam, døde jeg lidt flere gange.

Jeg fik både koldsved og åndenød, mens jeg lettet kunne konstatere at det ikke var min søn som lå krøllet sammen på en mark i Ukraine, og samtidig voldsom kvalme over at det var nogle andres sønner.

Og døtre.

Og fædre.

Og mødre.

Og venner.

Verden er somme tider et meget grumt sted at være.

Tilbage på Egeskov

19 aug

Dengang da Kong Mor var knægt, skulle man så sikkert som amen i kirken, skrive en stil med den lidet inspirerende titel “Min sommerferie”.

Den var helt sikker; så såre man havde fået sat sig på skolebænken, og længe inden bøgerne blev bundet ind, kunne man være vis på at dette litterære værk skulle forfattes.

Nu vil jeg bestemt ikke underholde jer med min sommerferie, det er nemlig den mest kedsommelige og mindst sommerferieagtige sommerferie jeg nogensinde har haft.

Men jeg vil gerne fortælle om nøje udvalgte episoder som måske endda kunne underholde jer lidt.

Bimbi snorker.

Vi var på Egeskov Slot flere gange.

Med hvalp.

Med søvnig hvalp.

En søvnig hvalp, som ikke var i stand til at gå så langt før hun faldt i søvn. Og skulle bæres.

Et par uger, eller seks, gik og vi vendte tilbage til Egeskov.

Denne gang med lidt større hvalp. Som stadig var søvnig.

Bimbi blunder.

Og ville bæres.

Jeg vil ikke tilbage til Egeskov uden trækvogn.

Jeg siger det bare.

 

 

Stavefejl…

18 aug

Altså nu er det ikke for at more mig på andres bekostning.

Eller i hvert fald ikke ret meget. Og slet ikke ondskabsfuldt ment.

Men når jeg hører om en ung pige der i en samfundsfagstime leder efter ordet “Teknologideterminisme” for at blive lidt klogere, lander på en hjemmeside som forarger hende med en frygtelig masse stavefejl, så kan jeg ikke lade være med at grine.

Højt.

Fordi det viste sig at siden slet ikke havde nogle stavefejl.

 

Den var bare skrevet på norsk.

Og Prinsessen er ikke så vant til at læse norsk.

Morgen med hvalp.

25 jun

Er alene på skansen for tiden.

First Man har af forskellige årsager – men mestendels på grund af en mesters kroniske dårlige knæ og dertil hørende sygemelding – skiftet hammer, sav og fugemasse ud med et nyt job som indebærer ture til steder udenfor landets grænser.

Der var naturligvis den løsning at vi igen kunne have fundet en mester der ville have voksenlærlinge i sit team, men taget i betragtning hvor svært det var at finde sidst, valgte First Man den anden og mere åbenlyse løsning nemlig at go back in business.

Dette medførte en bølge af forskellige tilbud men fælles for dem er nødvendigheden af at forlade Møllen og Øen i kortere eller længere tid.

Vi har prøvet det før, og det er alt sammen kun et spørgsmål om logistik.

Ikke desto mindre starter mine morgener nu en halv time tidligere end før idet jeg også skal pleje omgang med en 11 uger gammel hundehvalp som meget gerne vil have selskab når den kan høre at jeg er oppe og rumsterer.

Ydermere er jeg jo hensat til selv at lave min te som så meget belejligt kan trække mens jeg får kræet ud for at besørge.

Så det er mange ting jeg skal forholde mig til, og det længe inden jeg i stand til at sammensætte to tanker i nogenlunde fornuftig rækkefølge.

Derfor foregår mit morgenlige brusebad på en lidt alternativ måde. Jeg skal nemlig – samtidig med alt det man ellers plejer at foretage sig under en bruser – hele tiden have et øje på at Lille Ny ikke laver alt for mange ulykker.

Og følgende monolog, dog afbrudt af enkelte bjæf når dyret ikke er helt enigt med sin madmor finder ofte sted med fare for at få sæbe i munden:

”Neeej, Bimbi!!” med dyb stemme når hun bider i et håndklæde der ikke var blevet hængt ordentligt op. Og derpå ”dyyyyyygtig – go hund”med lys og venlig stemme, når hun med et forbavset blik giver slip, hvorpå hun med et forurettet suk nøjes med at lægge sig på det i stedet.

”Nej, gå væk – hen og læg dig” akkompagneret af små adrætte puf med en våd fod – min – når den glade hvalp vældig gerne vil ind i brusebadet til mig. Sammen med mig.

Ikke umiddelbart en fornøjelse jeg har lyst til at dele med ret mange og under ingen omstændigheder med en morgenfrisk hundehvalp.

Nogensinde.

Så efter den slags morgenseancer, der oprindeligt havde til formål at gøre mig til et rimeligt velfungerende menneske, er jeg fuldstændigt udmattet og har mest lyst til at hoppe tilbage i den seng, som desværre er redt.

Så godmorgen derude, måtte din dag blive betydeligt mere frisk end min!

Forstuvede trædepuder.

23 jun

Jeg har forstuvet mine trædepuder. Eller overanstrengt dem.

Det er faktisk først i dag jeg kan begynde at gå igen uden at trippe afsted som på glødende kul.

Så kan man lære ikke at tage til fest.

STOR fest…

Blærerøvsfest.

Med kendisser. Og så mig.

Kendt Toastmaster, kendt kok, en stjernekok faktisk – og hold nu op hvor smagte det fantastisk – og stjerne som lavede intimkoncert. Til de kendte gæster.

Og så mig og de andre fra arbejdet. Vores skønne chef blev 50 holdt fødselsdag.

Hele stemningen var eventyrlig, og alt gik op i en højere enhed. Musik, mad, underholdning og så selskabet og mine dejlige kolleger. Et brag af en fest, en once-in-a-lifetime fest, som ingen af os nogensinde vil glemme!

Og så var det at der var et dansegulv.

Et stort dansegulv.

Og jeg var kommet til at kravle i nye – høje – sko.

Jeg kan så sige til skoenes forsvar at der er blomster på og at de er helt afsindigt flotte.

Jeg havde ellers planlagt at svinge måsen og de tilhørende lårbasser i flade sko. Efter at have givet den som diva i 10 minutter.

Men den plan gik totalt i vasken.

Desuden var mine flade sko parkeret i en garderobe meget langt væk fra dansegulvet og endnu længere fra min plads ved bordet mellem Tina og Tobias.

Så de blomstrede fik lov til at blive siddende på mine fødder. Først som en test, og fordi jeg ikke gad forlade bordet for at skifte, senere i trods fordi nu havde jeg jo danset et par danse med dem på og det var gået fint, og til sidst fordi jeg havde så ondt i fødderne at jeg simpelthen ikke kunne gå ned til garderoben om jeg så havde villet, hvilket jeg rent faktisk gerne ville på det tidspunkt. Men da var det for sent og så kunne det være lige meget. Jeg skulle alligevel snart hjem.

Desuden havde både Prinsessen og Divaen udtalt smigrende ord om at mine ben så mega lange ud i de sko.

Det kunne jeg jo ikke bare ignorere. Hvem vil ikke gerne have lange stænger, også selvom det kun er en optisk illusion.

Så da det begyndte at gøre ondt, fortrængte jeg det bare.

Og dansede videre, i de højeste sko jeg nogensinde har haft.

Senere, da det føltes som om jeg havde forstuvet mine trædepuder, prøvede jeg at overbevise mig selv om at det ikke gjorde særligt ondt. Desuden var dansegulvet heller ikke ret behageligt i bare tæer.

Så de blomstrede forblev på mine fødder hele – eller det meste – af aftenen.

Intensiv pleje for overhovedet at komme til at gå igen.

 

Jeg formelig humpede ind i den ventende bil -

og her vil jeg godt lægge et godt ord ind for skønne venner, der vil både bringe og hente for at jeg trods alt kunne komme til at smage på de overdådige vine. TAK! I ved selv hvem I er!

Jeg humpede også ud af bilen igen og ind i seng.

Da jeg stod op, alt for få timer efter jeg havde lagt mig, måtte der virkelig intensiv pleje til for at jeg overhovedet kunne gå igen. Så fodbad og cremer og massage udført af Prinsessen og Gårdmand Bjørn.

og hvilke, masser af hvile.

Og jeg kunne næsten gå normalt i dag.

Næsten…

Men festen – og den optiske illusion med de lange ben – var alle smerterne værd!

 

 

%d bloggers like this: