Vi har set Babettes gæstebud.
Firkløveret kan som regel godt lide danske film, hvor der er nogen som snakker fransk. Det er rart at kunne begge sprog – at kunne følge med på flere niveauer.
Derfor elsker de vi også Olsenbanden over alle bjerge – hvor de er i Paris. Og vi griner inderligt når Benny skal sige ”nu” til Suzanne og det bliver til ”nøgen” i stedet for!
Så vi ville se Babettes gæstebud.
Stephane Audran, som spiller Babette, kunne ikke et eneste ord på dansk – og havde lært hele rollen udenad, uden at vide hvad hun sagde. Faktisk ret godt klaret. Men hun laver jo mad i denne film, ganske inspirerende mad – og Divaen blev enig med sig selv om at hun sagtens kunne lave en middag som lignede.
Hun måtte bare love sin sarte lillesøster at vagtlerne blev serveret uden hoved.
Jeg kunne nemlig fortælle at den eneste gang jeg fik vagtler, var hovedet med og da First Mans tante satte tænderne i kraniet på den stakkels fugl og sugede hjernen i sig, var jeg ved at besvime.
Eller kaste op.
Kunne ikke helt bestemme mig. Men det er mange år siden – så jeg var helt med på at prøve igen.
Jeg ringede til områdets bedste slagterbutik og fik bestilt nogle vagtler helt skrællede for knogler og diverse indvendige skeletstykker. Der blev indkøbt foie gras, nogle trøfler og en masse andet, hvorpå Divaen ellers gik igang.
Det endte faktisk med at blive til en slags Cailles en sarcofage og de smagte vidunderligt. Og det var nemt! Jeg hjalp nemlig heller ikke til her.
Forretten var græskarsuppe med ristede rejer. Inge skildpadder her! Så fik vi blinis Demidoff som i filmen og dernæst Vagtler.
Desserten var chokolademousse med hjemmelavede marengs og en marcipankage med safran.
Her bliver foie gras og trøffelskiver pakket ind i den noget ledeløse fugl. Hvis vi nu havde ventet lidt med at spise det kunne vi faktisk godt have kaldt det for “Dyrlægens natmad”!
Lidt klippen og klistren med butterdejen som bliver forvandlet til:
nogle ret store “sarkofages”. Tarteletter i overstørrelse. NEMT!!
Og det færdige resultat. Alle kunne lide det – også dem på 10!
Vi sagde at det var en slags minikylling uden ben, og med foie gras i, og han åd rub og stub! Det gjorde vi andre også!
Og desserten. Mmm. First Man ville vide hvorfor danskere altid skal mmm’e når de har taget en bid – og vi måtte blive ham svar skyldig.
(Siger vi da sådan?)
Under middagen snakkede vi om at lave mad.
Daglig mad. Men også lækker mad.
Det er mærkeligt hvor mange franskmænd som aldrig laver mad; som køber råvarer af dårlig kvalitet, eller færdigretter. Både til daglig når det skal gå stærkt men også til fest hvor det meste mad kommer udefra.
Netop i et land som Frankrig, hvor de fineste råvarer er til rådighed så nemt som ingen ting.
I forhold til Danmark hvor forholdsvis mange mennesker kan lave god mad og hvor maden som regel er lidt mere bastant og lidt mindre forfinet. Det forstår jeg ikke.
Pigerne har virkelig nydt at lave fin fin mad til familien, vi har nydt at smage noget vi ikke får så tit og det gav en anden stemning omkring bordet. Nu mangler vi bare drengene, de har bestemt også lyst men har ikke haft tid endnu – det kommer!!
Tags:Divaen, Film, Lækkerier, Madblogger, Mine fantastiske børn
